PolicyWatch

EU-topjurist: Storbritannien må gerne fortryde brexit

Storbritannien kan stadig fortryde EU-skilsmisse, vurderer EU-Domstolens generaladvokat.

Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Alastair Grant

EU-Domstolens generaladvokat vurderer, at Storbritannien har ret til ensidigt at fortryde brexit og lade være med at trække sig fra EU.

Det skriver EU-Domstolen i en meddelelse.

Generaladvokatens anbefaling er ikke en dom, men EU-Domstolen følger ofte anbefalingen, der fungerer som en slags rådgiver for dommerne. Det vides ikke, hvornår EU-Domstolen vil afgøre spørgsmålet.

Anbefalingen kommer, netop som det britiske parlament begynder fire dages debat om premierminister Theresa Mays forslag til en skilsmisseaftale med EU. Parlamentet skal stemme om forslaget om en uge.

Generaladvokat Manuel Campos Sánchez-Bordona anbefaler, at EU-Domstolen skal slå fast, at EU-traktatens artikel 50 tillader en ensidig tilbagetrækning fra processen om at forlade EU.

"Den mulighed fortsætter med at eksistere, indtil tiden hvor udmeldelsesaftalen formelt er afsluttet," skriver generaladvokaten.

Storbritannien står til at forlade EU den 29. marts næste år. 

Sagen om, hvorvidt Storbritannien stadig kan nå at trække sig, blev rejst af skotske politikere, som går imod brexit.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier