May: Jeg vil kæmpe mod mistilliden i mit parti

Et lederskifte nu vil forsinke eller stoppe brexit, advarer den britiske premierminister.
Theresa May vil kæmpe for at vinde den tillidsafstemning, hun mødes med onsdag aften. | Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Theresa May vil kæmpe for at vinde den tillidsafstemning, hun mødes med onsdag aften. | Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den britiske premierminister, Theresa May, siger foran Downing Street 10, at hun vil kæmpe for at vinde en tillidsafstemning i sit parti "med alt, hvad jeg har i mig".

Afstemningen blandt de konservative parlamentarikere finder sted onsdag mellem klokken 19 og 21 dansk tid.

Hun siger, at et lederskiftet på dette tidspunkt vil medføre, at den britiske udtræden af EU vil blive forsinket eller stoppet.

Storbritannien forlader EU 29. marts.

Mindst 48 konservative parlamentsmedlemmer har meldt sig og kræver en afstemning om mistillid til May. Afstemningen finder sted onsdag aften.

Det er på dette tidspunkt uvist, hvor mange der vil bakke op om, at May skal træde tilbage som formand og premierminister.

Hendes modstandere i hendes parti er rasende over den skilsmisseaftale, hun har indgået med EU.

Der er 315 konservative medlemmer i parlamentet. Hvis mindst 158 stemmer for May, kan hun formelt set fortsætte som leder af Det Konservative Parti og som premierminister.

Men kilder i partiet har tidligere sagt, at hvis op mod 100 medlemmer udtrykker mistillid til hende, så vil hun reelt ikke kunne fortsætte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også