De store udsving i fiskekvoterne er problematiske. 

Det siger Danmarks Fiskeriforening, efter at fiskeriministrene i EU natten til onsdag blev enige om fiskekvoterne for 2019. 

"Det er meget besværligt," siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening. 

"Det betragtelige fald på torskekvoten for eksempel er noget, vi er begyndt at kalde yo-yo-effekten af EU's fiskeripolitik. Altså når kvoter går op med 50-60 procent det ene år og falder tilsvarende et andet år. Det kan man ikke drive et erhverv med," siger han.

For torsk er kvoten i Nordsøen sat ned med 35 procent i 2019, mens reduktionen i Skagerrak er på hele 47 procent. Det sker for at fremme bæredygtigheden.

De foregående år er torskekvoterne ellers steget betragteligt.

Svend-Erik Andersen ønsker et opgør med "yo-yo-politikken".

"Vi så hellere en udjævning af stigninger og fald i kvoterne, så der kommer større stabilitet og dermed bedre mulighed for at planlægge sit fiskeri," siger han.

Danmarks Fiskeriforening havde derfor forud for forhandlingerne i Bruxelles foreslået mindre stigninger i kvoterne for rødspætter og jomfruhummer, end det er muligt ud fra den biologiske rådgivning.

Det har EU-Kommissionen og ministerrådet efterkommet, og derfor håber Svend-Erik Andersen, at torskekvoterne fremover også kan stabiliseres.

For som han siger:

"Torsk bliver jo mere end ét år gamle."

Som noget nyt træder en såkaldt landingsforpligtelse i kraft til nytår.

Den betyder, at alle de fisk, fiskerne hiver op, fremover skal i land.

Tidligere blev uønskede størrelser hevet overbord for ikke at belaste kvoterne.

Også her bliver de lavere torskekvoter en udfordring, mener Danmarks Fiskeriforening.

"Torsk indgår i blandede fiskerier, og når man nu skal ilandbringe alle fisk, bliver det en udfordring for fiskerne at fiske alle kvoterne, inden torskekvoten bliver opbrugt," siger Svend-Erik Andersen.