Det vil ikke længere være helt så nemt at fragte fødevareprodukter fra Danmark til Storbritannien og omvendt efter brexit. I stedet vil det kræve længere processer og en del mere papirarbejde, skriver Jyllands-Posten.

Fødevarestyrelsen i Danmark forventer ifølge avisen at gå fra at udstede omkring 100.000 eksportcertifikater til, at tallet stiger til 150.000 som følge af brexit. Når Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil Storbritannien heller ikke længere høre til det indre marked, men derimod komme til at gå under definitionen 'tredjeland'.

Det betyder blandt andet, at staten er nødt til at ansætte 20 dyrlæger for at følge trit med det ekstra papirarbejde, skriver mediet. Dyrlægerne vil ude på de store slagterier stå for at udstede eksportcertifikaterne for det kød, der skal eksporteres, og de skal skrive under på, at fødevarerne lever op til de krav, som briterne dikterer. Uanset om briterne vil sætte de samme krav som de har nu eller ændre kravene, vil det medføre ekstra papirarbejde, skriver avisen. Dyrlægerne vil også få opgaven at tilse import af fødevareprodukter fra Storbritannien.

Meget af dyrlægernes arbejde vil der ifølge Jyllands-Posten efter brexit blive lagt et gebyr på, og den regning vil ende hos andelsselskaber som Danish Crown og Arla, mens de danske skatteydere slipper. Det er endnu uvist, om de ekstra certifikater vil være nødvendige lige efter brexitdagen, eller om der vil blive en overgangsperiode. I 2017 lå fødevareeksporten til Storbritannien på 11,9 mia kr.