PolicyWatch

Samuelsen håber på ny folkeafstemning og britisk ja til EU

Kompleksiteten i brexit er begyndt at gå op for briterne, mener udenrigsminister Anders Samuelsen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Alastair Grant

Det britiske parlaments utvetydige nej til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU har øget muligheden for enten et brexit uden aftale eller en ny britisk folkeafstemning om EU. 

Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen. Selv håber han på det sidste. Det bedste vil være, siger han, hvis briterne stemmer igen og vælger at blive i EU. 

"Jeg synes, det ville være ideelt for briterne og for os alle sammen. For hvad er det i bund og grund Storbritannien får ud af at melde sig ud?"

Han peger på det forhold, at briterne kan ende med være underlagt EU-regler uden den indflydelse, som Storbritannien har haft som et stort EU-land og en stor økonomi.

De seneste måneder har der i britiske meningsmålinger været flertal blandt vælgerne for at blive i EU. Men det er ikke overbevisende stort, og sagen er kompliceret. 

Man frygter, at det vil splitte den britiske befolkning endnu mere, end det allerede er sket, hvis der bliver udskrevet en ny folkeafstemning. 

"Måske er det begyndt at gå op for briterne, at det er langt mere kompliceret, end de måske forestillede sig, da man holdt en folkeafstemning." 

"Dengang kunne man vælge mellem at blive, og så kunne alle andre have deres egne forestillinger om, hvad det ville sige at forlade EU," siger Samuelsen.

Holder fast i farvel 29. marts

Det har, siden skilsmisseaftalen blev forhandlet på plads i november sidste år, vist sig, at briterne har mange forskellige bud på, hvad et brexit skal betyde. 

May har indtil videre udelukket en folkeafstemning. Hun holder foreløbig fast i, at Storbritannien forlader EU 29. marts - som planlagt. 

Det regnes dog blandt iagttagere for meget sandsynligt, at parterne beslutter at udskyde brexitdagen. 

Det skyldes, at ingen af parterne har interesse i en kaotisk afsked, som får menneskelige og økonomiske konsekvenser. 

"Vi må holde fast i, at briterne må komme med et bud på, hvad det er, de ser som en reel vej frem," siger den danske udenrigsminister. 

Flere EU-ledere, herunder Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, sagde i sidste uge, at man må søge et kompromis, så en aftale kan landes. 

Samuelsen fastholder, at EU bliver nødt til at "holde fast i at beskytte det indre marked". 

"Vi kan ikke have en situation, hvor nogle kan konkurrere på det indre marked med nogle særlige fordele i forhold til danske virksomheder. Det 
vil nærmest være landsskadelig virksomhed," siger han.

Mere fra PolicyWatch

Dansk minister vil have mere omfattende krav til soja-dokumentation

Mens EU er på vej om krav om satellit- og GPS-dokumentation på importeret soja at mindske afskovning, er regeringen nu allerede klar til at gå endnu længere. Om få år kan man forhåbentlig også knytte krav til påvirkning af andre økosystemer, siger Lea Wermelin (S) til AgriWatch.

Nye danske gasprojekter gemmer sig under overfladen

Total Energies har allerede annonceret – men udskudt – planer om at udvikle Valdemar Bo Syd og Halfdan Nord. Efter dem ligger også en række andre danske projekter klar i pipelinen, som analysehuset Rystad forventer investeringer i for flere milliarder kroner frem mod 2030.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier