PolicyWatch

Overraskende måling: Klima slår migration som vælgernes topfokus ved EU-valg

Klima fejer migration af banen som det vigtigste emne for de danske vælgere ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, viser ny Wilke-måling lavet for PolicyWatch. Det er rigtig overraskende, at migration ikke havner på toppen, vurderer tænketank.

Europarlamentarikere stemmer i parlamentet i Strasbourg. For de danske EU-kandidater, der vil have et sæde i parlamentet efter valget 26. maj, bliver klima en vigtig debat. Foto: REUTERS/Vincent Kessler/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN/BRUXELLES

Bekymring for klodens fremtid har overhalet frygten for et øget pres fra flygtninge og migranter, når vælgerne peger på, hvilke emner der er de mest centrale op til Europa-Parlamentsvalget.

Halvdelen af danske vælgere mener således, at klima er den vigtigste dagsorden for EU-parlamentarikerne i den kommende valgkamp op til parlamentsvalget 26. maj. Det viser en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Wilke for PolicyWatch.

"Det er rigtig overraskende, at klima ligger så højt. Det seneste år har migration toppet alle målinger, og her vinder migration med 10 procentpoint," siger Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, til PolicyWatch.

I undersøgelsen, hvor de adspurgte har kunnet vælge flere dagsordner som de vigtigste, peger 50 pct. på klima, mens miljø og migration deler andenpladsen med 39 pct.

Ifølge Catharina Sørensen har de seneste målinger vist, at migrationsdebatten har aftaget i styrke, og derfor har tronskiftet på toppen af vælgernes dagsorden i forhold til EU været længe undervejs.

"Det er en udvikling, den her måling virkelig cementerer," siger Catharina Sørensen.

(Artiklen fortsætter under grafikken...)

Klima passer godt til EU-dagsorden

Forskningschefen vurderer, at skiftet sker, fordi der ikke er kommet så mange migranter til Europa, som mange politikere frygtede for nogle år siden.

"Jeg tror, det er en reaktion på, at det er svært at tale om et migrationspres i dag," siger hun.

I den hjemlige debat fylder indvandring og migration stadig meget, men man kan ikke sammenligne den nationale debat med den europæiske.

"Spørgsmålet i undersøgelsen går på et Europa-Parlamentsvalg, og der er en forståelse for, at Europa skal tage sig af de ting, som i deres natur er grænseoverskridende. Og der får klima og miljø et ekstra boost, fordi der er tale om et EU-valg," siger Catharina Sørensen.

I den modsatte ende af undersøgelsen mener kun 4 pct. af de adspurgte, at landbrug og fiskeri er den vigtigste dagsorden. Det er ifølge Catharina Sørensen paradoksalt, eftersom erhvervet fylder knap en tredjedel af EU's budget.

"Det kan få en konsekvens for den debat, som det nye parlament skal have om budgettet. Det er et signal om, at danskerne ønsker flere midler til klima, miljø og migration i forhold til den balance, der er i dag," siger hun.

Forskel på røde og blå vælgere

Mens klima er øverst på dagsordenen blandt vælgerne generelt, er billedet et andet, hvis man deler vælgerne op i rød og blå blok.

Her mener hele 59 pct. af de røde vælgere, at klima er den vigtigste dagsorden, mens 46 pct. peger på miljø. 33 pct. peger på migration.

Blandt blå vælgere er migration den vigtigste dagsorden med en tilslutning på 49 pct. Klima og miljø kommer blandt blå vælgere ind på en anden- og tredjeplads med henholdsvis 39 pct. og 28 pct.

Ud over klima og migration plejer terror at ligge højt på vælgernes dagsorden, men emnet er ikke med i Wilke-undersøgelsen.

1021 danskere er blevet spurgt i undersøgelsen, der er gennemført fra 14. januar til 23. januar.

(Artiklen fortsætter under grafikken...)

Bred enighed om vigtig klimadagsorden

PolicyWatch har spurgt en række EU-parlamentarikere og kandidater ved Europa-Parlamentsvalget om, hvad de vil gøre på klimaområdet, hvis de bliver valgt ind i parlamentet.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

20180923-093900-L-1670x1000we.jpg

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

"Netop på klimadagsordenen kan det europæiske samarbejde vise sit værd. Klimaforandringerne, som skrider frem alt for hurtigt, kan vi kun løse i fællesskab, og her er EU en global trendsætter."

"EU gør meget i dag, men vi skal opnå langt mere, og vi skal starte med at reformere det grundlæggende. Derfor vil jeg i næste mandatperiode kæmpe for en grøn grundlov i EU, der sikrer, at klimapolitikken bliver skrevet ind i al lovgivning. Det kan være grundlaget for alle andre tiltag."

"Når EU's energidirektiver skal revideres, vil jeg kæmpe for højere mål for energieffektivitet og vedvarende energi i 2030. Jeg vil kæmpe for, at der ikke investeres flere penge i fossile brændsler, mens pengene burde gå til vedvarende energi."

"Og så skal der stilles flere ressourcer til rådighed for forskning i vedvarende energi, og vi skal arbejde på, om ikke der kan skabes EU-støttede finansieringsmodeller, der hjælper virksomheder med at omstille deres produktion, så de kan blive klimaneutrale."

Morten Løkkegaard, Venstre

20181118-114313-L-1666x1000we.jpg

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

"Klimaudfordringerne er stå store, at det er vigtigt, EU tager en førende rolle. Vi skal sikre, at EU og medlemslandene kan fastholde deres position som frontløbere inden for bæredygtig udvikling. Vi skal arbejde for, at EU’s langsigtede klimastrategi sætter en klar retning med et nyt langsigtet klimamål, der dikterer 0 pct. CO2-udledning i 2050 senest."

"Venstre kommer til at gå forrest. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at skrue op for ambitionerne med visioner, der matcher regeringens. Skal vi kunne indfri Paris-aftalens mål, så skal der handles nu, og vi får også brug for ny viden på området. Derfor vil jeg også kæmpe for, at minimum 35 pct. af EU’s forskningsmidler i Horizon Europe skal gå til forskning i klima og miljø."

"Inden for klima og miljø bliver en af kerneopgaverne at nå en økonomi, hvor fossile brændstoffer er ude af vores system i 2050. Transportsektoren er en af de helt store syndere. Derfor skal vi også på europæisk plan stoppe salg af benzin og dieselbiler fra 2030. transportsektoren er jo kun et område, men der skal yderligere fart på omstillingen til grøn energi. Fossil energi til opvarmning til huse skal udfases totalt."

Rasmus Nordqvist, Alternativet

20160715-220523-pf-1665x1000we.jpg

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

"EU skal være dem, der tager teten og inspirerer resten af verden. Vi skal som region gå forrest for at sikre nuværende og kommende generationers frihed fra alvorlige klimakonsekvenser og ret til værdige liv. Det kræver en Green New Deal for Europa, som er en del af vores valgprogram, og som bl.a. indebærer en investering på 500 mia. euro årligt i Europas grønne omstilling."

"Jeg stiller op via den første paneuropæiske opstillingsliste nogensinde: European Spring, som er en samling af en lang række progressive, grønne bevægelser og partier fra hele Europa."

"Jeg vil arbejde for et fossilfrit Europa inden 2040. Derfor skal EU hæve ambitionsniveauet for energi- og klimamålene, så de er i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger fra bl.a. FN’s klimapanel, IPCC, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader."

"Det kræver nye og mere ambitiøse mål for og investering i udbygningen af vedvarende energi, energieffektivisering og reduktion af drivhusgasudledningen i 2020, 2030 og 2050. Det kræver en markant, radikal og hurtig grøn omstilling af især energisektoren, transporten, landbruget, forbruget og produktionen."

Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti

Pernille Weiss.jpg

Foto: PR

"EU skal sætte høje mål, der understøtter Europas mulighed for at leve op til Paris-aftalen fra COP 21 (2015). For os konservative er en aftale en aftale, og denne her er afgørende for at få vendt klimaets udvikling i positiv retning igen."

"EU skal på alle relevante områder understøtte grøn omstilling – ingen brancher skal overses, hvis vi skal nå målene. EU skal vise resten af verden, hvordan vi passer bedre på klimaet. Det vil også skabe flere arbejdspladser og eksportindtægter til især Danmark, som ligger i front på både forskning og løsninger inden for klima."

"Jeg vil i parlamentets industriudvalg og som eneste dansker i den største partigruppe, EPP, arbejde benhårdt på at skabe vilje og enighed om en klimamærkning, som giver forbrugere mulighed for at finde de grønneste produkter og løsninger på markeder."

"Jeg vil skubbe på at få gang i cirkulær økonomi. Bæredygtig økonomisk logik skal ind i alle politiske områder af EU’s arbejde. Vi skal have meget mere forskning, og resultaterne derfra skal have en kortere og hurtigere vej til markederne, så de kan skabe resultater i virkeligheden."

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rina Ronja.jpg

Foto: Europa-Parlamentet

"Jeg vil gerne, at Danmark skal kunne gå langt videre end EU's lovgiving. Jeg vil helt konkret arbejde for, at medlemslandene kan gå længere og være ambitøse på alle områder af klimaproblemet. Og så vil jeg arbejde for at sætte ambitionsniveauet højere, f.eks. ved at stoppe tilskud til kulkraft og i stedet for kræve, at EU-tilskud skal bruges på projekter, som er rigtige løsninger på klimaproblemet."

"Samtidig vil jeg arbejde på at få mere gennemsigtighed i beslutninger, så det bliver tydeligt, når lobbyisternes indflydelse og magt bliver tydelig. Det er særlig vigtigt i klimaspørgsmålet, fordi en stor del af lobbyisterne arbejder for nogle af de største klimasyndere og for dybt forurenede industrier."

"I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for, at Danmark kan lave miljølovgivning, der går længere end EU, og vi vil ikke, at Danmarks stemme skal begrænses af EU i internationale miljøforhandlinger."

Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre

20180323-134157-A-1667x1000we.jpg

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

"Vi skal hæve målsætningerne vedvarende energi og energieffektivitet. Vi skal udfase kul så hurtigt som muligt, og vi skal stille langt højere CO2-krav til transportsektoren. Kun derved kan vi for alvor vinde klimakampen."

"Heldigvis er Kommissionen på bolden og har præsenteret sin 2050-strategi, der netop hæver overliggeren. I Parlamentet er vi klar, men regeringerne (også den danske) har været fodslæbende. Derfor er det også på tide, at vi tager skrappere midler i brug overfor lande, der ikke overholder vores fælles målsætninger indenfor klima og energi."

"Jeg foreslår konkret, at vi forbinder EU's strukturfondsmidler til målsætninger på VE og EE: hvis en regering ikke når sine grønne mål, så smækker kassen i. Det går ikke, at lande som Polen modtager milliarder hvert eneste år, men samtidig brænder kul af som aldrig før. I stedet skal vi være bedre til at tilbyde finansiering i alternativer, så de kan komme med i Europas grønne omstilling."

Relaterede

PolicyWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier