Tirsdag aften nedstemte det britiske parlament premierminister Theresa Mays andet skud i brexitbøssen. 391 stemte nej, mens 242 var for hendes nyforhandlede forslag til en skilsmisseaftale med EU.

"Tingene ser noget mere uoverskuelige ud nu, end de gjorde for bare et par timer siden," lyder vurderingen kort efter afstemningen fra Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Foreløbig skal man onsdag i det britiske Underhus stemme om, hvorvidt Storbritannien vil udtræde af EU uden en aftale - et no-deal brexit.

Noget, de fleste prognoser siger, vil have stærkt negative konsekvenser for Storbritanniens økonomi samt give kaotiske tilstande på landets grænser til EU.

"Det regner alle med, at de vil stemme nej til," siger Wind.

Bliver det et nej til no-deal, skal parlamentsmedlemmerne stemme igen torsdag. Denne gang om hvorvidt man vil bede EU om en udskydelse for brexitdatoen, der nu ligger den 29. marts.

"Der er det spændende at se, om det så bliver nogle få måneder, de beder om, eller snarere et års tid eller lignende, så de kan få et parlamentsvalg eller en ny folkeafstemning," siger Marlene Wind.

Det er dog langtfra sikkert, at EU's stats- og regeringschefer vil tillade en kort udskydelse, sådan som forhandlingsprocessen er nu, mener Marlene Wind.

De to store nederlag for Mays forslag til aftaler sår nemlig tvivl om, hvorvidt hun faktisk har et legitimt mandat til at forhandle på briternes vegne.

Ét scenarie er derfor, at man fra EU's side kræver, at noget i processen ændrer sig, førend unionen accepterer en udsættelse.

"Det kan være, at man beder briterne om at finde en aftale hen over midten i parlamentet eller gennemtvinger en længere udsættelse på et år eller lignende, så der faktisk er tid til at forhandle noget meningsfuldt på plads," siger Wind.

Storbritannien har desuden én knap tilbage, som landet egenrådigt kan trykke på.

"Briterne har fået EU-Domstolens ord for, at de kan trække deres artikel 50-proces tilbage og simpelthen stoppe brexit," siger professoren.

Sandsynligheden er dog forsvindende lille uden en ny folkeafstemning.

Bliver brexitdatoen udskudt i eksempelvis et år, vil Storbritannien skulle afholde EU-parlamentsvalg til maj - to år efter briterne stemte sig ud af det europæiske fællesskab.