Medie: Vestager vil give endnu en bøde til Google

Allerede i næste uge kan EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, være klar med en bøde til Google. Denne gang er det selskabets annoncevirksomheder, der er i centrum.
Foto: ritzau/Scanpix/Olivier Matthys
Foto: ritzau/Scanpix/Olivier Matthys

BRUXELLES

EU-Kommissionen forbereder angiveligt en bøde til Google for at have misbrugt sin dominerende position på annoncemarkedet.

Det skriver Financial Times efter at have talt med tre unavngivne personer, som er tæt på forløbet.

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes embedsfolk har undersøgt Googles Adsense-forretning, der består af små kasser med annoncer, som man kan putte på sit website. Ifølge avisens oplysninger kan bøden falde i næste uge.

Google har allerede fået to bøder for at misbruge sin dominerende position. Første gange faldt bøden, fordi Googles onlineshoppingværktøj blev promoveret på virksomhedens søgemaskine på beskostning af konkurrenter.

Anden gang lød anklagen på, at Google skulle misbruge sin dominerende position med mobilstyresystemet Android til at stille en række urimelige krav til smartphoneproducenter. Til sammen udløste de to sager en bøde på 6,7 mia. euro (cirka 50 mia. kr.).

I den kommende sag kan Vestager give en bøde på helt op til 13 mia. euro, hvilket svarer til 10 pct. af omsætningen hos Googles moderselskab, Alphabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også