BRUXELLES/KØBENHAVN

Står det til EU-Kommissionen, skal EU kunne blokere for, at virksomheder kan byde på offentlige udbud, hvis virksomheden stammer fra lande, hvor EU-virksomheder ikke har adgang til offentlige udbud.

Det er egentlig et forslag af ældre dato, som EU-Kommissionen nu forsøger at genoplive. Det blev første gang fremsat i 2012 af Michel Barnier, der dengang var kommissær for det indre marked, men det led en hurtig død i EU's ministerråd.

I 2016 forsøgte den nuværende kommission så igen, men heller ikke dengang var der appetit på lovforslaget, der skal etablere et såkaldt International Procurement Instrument.

Nu håber EU-Kommissionen imidlertid, at der er ved at ske et skifte, så det kan blive muligt at finde et flertal i EU's ministerråd. Det fortæller en embedsmand fra kommissionen, som talte med PolicyWatch på betingelse af anonymitet.

"Vi har gjort det til et af vores hovedmål for det kommende Europæiske Råd. Vi vil se, om vi kan få rådets godkendelse til at genstarte arbejdet med dette forslag, gerne i et tempo, som vil lade os gøre afgørende fremskridt frem mod slutningen af året," siger embedsmanden.

Håber på grønt lys torsdag

Torsdag og fredag i denne uge mødes EU's stats- og regeringschefer til Europæisk Råd, hvor de blandt andet skal diskutere EU's forhold til Kina samt EU's fremtidige industri-, konkurrence- og indre markeds-politik.

Og hvis de forslaget bliver inkluderet i de skriftlige konklusioner, som kommer ud af mødet, vil det betyde, at forslaget officielt er taget ud af kuvøsen og tilbage i det politiske arbejde.

Det er særligt Tyskland, som har gjort kommissionen optimistisk. Hidtil har Tyskland været et af de lande, som har været modstandere mod forslaget, men i februar offentliggjorde Frankrig og Tyskland et fælles papir om EU's fremtidige industripolitik, og det indikerede, at Tyskland er ved at ændre sin position.

For danske virksomheder ville det være godt nyt, hvis EU-Kommissionen vil kunne bruge instrumentet til at få åbnet for, at de kunne byde på offentlige udbud i tredjelande som Kina, Indonesien og Indien, der i dag enten helt eller delvist begrænser udenlandske virksomheder fra at få del i deres offentlige udbud.

Ifølge en oversigt fra EU-Kommissionen indberettede danske virksomheder 347 tilfælde af diskrimination i forbindelse med offentlige udbud i tredjelande i 2017. Tallene stammer fra databasen Global Trade Alert.

Til sammenligning oplevede langt større lande som Tyskland, Frankrig og Italien henholdsvis 402, 387 og igen 387 tilfælde af diskrimination.

Glæde i industrien

Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri, sagde tidligere på ugen til PolicyWatch, at han tror, at forslaget - som også er medtaget i kommissionens forslag til en ny Kina-strategi - vil vække begejstring i nogle industrivirksomheder.

"Når jeg har talt med mine europæiske kolleger, har de været virkeligt indignerede over, at italienske, franske og andre europæiske virksomheder bliver diskrimineret, når de byder ind på store opgaver i Kina, og samtidig i hvert fald i vores egen europæiske selvopfattelse, har kineserne mulighed for at byde på meget transparente vilkår og med level playing field. Det er et eksempel på noget, man ikke vil være med til længere," sagde han.

Det er dog ikke alle, som er lige begejstrede for forslaget. Historisk set har de lande, som typisk er fortalere for så fri verdenshandel som muligt, været skeptiske over for forslaget.

Ifølge embedsmanden fra kommissionen har de nordiske lande tidligere afvist at ville have sådan et instrument, og det er blandt andet blevet begrundet med, at det er et protektionistisk tiltag.

Embedsmanden anerkender, at diskussionen ofte bliver ideologisk i EU's ministerråd, men afviser samtidig, at det skulle være et protektionistisk instrument.

"Dette handler ikke om nogen form for ideologi. Det handler om pragmatisme. Vi mangler en løftestang i forhandlingerne, når vi vil forsøge at få åbnet for offentlige udbud i tredjelande, fordi vores eget marked er åbent. Der er ingen diskrimination mod virksomheder fra lande uden for EU," siger han.

PolicyWatch arbejder på at få en kommentar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i forhold til, hvordan den danske regering står i spørgsmålet om at sætte en stopper for Kina.