Efter længere tids tovtrækkeri har EU's stats- og regeringsledere torsdag nikket ja til at udsætte brexit.

Briternes udtræden bliver udskudt fra 29. marts til 22. maj. Men det er på betingelse af, at premierminister Theresa May får skilsmisseaftalen godkendt i det britiske parlament i næste uge.

Får May ikke opbakning vil man udskyde brexit til 12. april. De nye fastsatte datoer skal man dog ikke nødvendigvis regne som endelige.

Det vurderer Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, som tror, at alt stadig kan ske.

"Man kan ikke udelukke noget som helst, det kan man ikke. Der er ikke nogen, der ønsker no-deal."

"Hvis det bliver et nej igen (i det britiske parlament til udtrædelsesaftalen, red.), så er det en ny situation," siger Marlene Wind.

En eventuel ny udsættelse vil ifølge Wind blive en lang en af slagsen, hvor briterne på ny vil få mulighed for at finde ud af, hvad de reelt vil.

EU's ledere har taget et klogt valg med de nye datoer, mener Wind. Datoerne betyder nemlig, at man kan sikre, at briterne ikke skal afholde afstemning til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

Derfor vil det også skabe irritation blandt EU's medlemslande, hvis Theresa May igen mislykkes med at få sin udtrædelsesaftale igennem. For så kan en afstemning til Europa-Parlamentet i Storbritannien alligevel blive relevant.

"De vil blive meget utilfredse. Man kan forestille sig alt muligt skidt og dårligt ved, at de (Storbritannien, red.) skal have et europaparlamentsvalg efter at have stemt sig ud, hvis det overhovedet kommer på tale."

"Briternes gøren og laden vil overstråle europaparlamentsvalget, så der er ingen, der ønsker, at det sker," siger Marlene Wind.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er EU's stats- og regeringsledere imødekommet May, i så høj grad de kan.

/ritzau/

Brexit-analyse: Udsættelse ændrer ikke på det grundlæggende problem

EU-ledere aftaler todelt forlængelse af brexit