Formand vælger otte forslag til usædvanlig britisk afstemning

Der er lagt op til en dramatisk onsdag aften i det britiske parlament, der holder hidtil uset type afstemning.
Foto: Ritzau Scanpix/UK Parliament/Mark Duffy/Handout via REUTERS
Foto: Ritzau Scanpix/UK Parliament/Mark Duffy/Handout via REUTERS
AF RITZAU

Det britiske parlament skal onsdag aften tage stilling til en række forslag, der handler om alt mellem en aflysning af brexit og alternativer til premierminister Theresa Mays aftale.

Parlamentets formand, John Bercow, har onsdag eftermiddag udvalgt de i alt otte forslag, som der skal stemmes om. 

Kort forinden godkendte de britiske parlamentarikere den ret usædvanlige type afstemning, der skal finde sted.

Afstemningerne bliver gennemført uden om regeringen. Det er uden fortilfælde i parlamentet, og det er endnu en dramatisk drejning i den langstrakte fortælling om briternes farvel til EU.

Der er tale om såkaldt vejledende afstemninger.

Theresa May er altså på ingen måde tvunget til at følge resultaterne. Men de kan lægge endnu mere pres på hende, hvis de ikke går hendes vej.

Afstemningen sker mellem klokken 20.00 og 20.30 onsdag dansk tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også