Undersøgelse: Finanstilsynet brød EU-lov i hvidvasksag

EU's bankmyndighed fandt fire brud på EU-retten, da den undersøgte tilsynet med Danske Bank.
Foto: Ritzau Scanpix/Carl Redhead
Foto: Ritzau Scanpix/Carl Redhead
AF RITZAU

Det danske og estiske finanstilsyn har tilsammen begået fire brud på EU-lovgivningen i forbindelse med håndteringen af Danske Banks hvidvasksag.

Det er konklusionen på en rapport, som en undersøgelseskomité fra EU's bankmyndighed, EBA, udarbejdede efter at have undersøgt tilsynet med banken.

Det skriver avisen Information, der har fået rapporten af et tysk EU-Parlamentsmedlem.

Rapporten blev sendt til EBA's bestyrelse, der på et møde 16. april alligevel valgte at frifinde de to tilsyn.

Både Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og direktøren for det estiske finanstilsyn deltog i afstemningen ved det møde.

En presseansvarlig fra EBA bekræfter over for Information, at begge undlod at erklære sig inhabile ved afstemningen.

Ifølge undersøgelseskomitéen har det danske finanstilsyn ansvaret for to af de fire brud på EU-retten. Det estiske tilsyn har ansvaret for et af bruddene, mens begge tilsyn er ansvarligt for et fjerde.

EBA har undersøgt tilsynet med aktiviteterne i Danske Banks estiske filial.

Her har udenlandske kunder ifølge bankens egen undersøgelse ført store milliardbeløb gennem banken.

Undersøgelsen fandt 6200 mistænkelige kunder. Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial i perioden 2007-2015 udgjorde 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1500 milliarder kroner.

Undersøgelsen har ikke kunnet fastslå, hvor stor en del af beløbet, der er "mistænkeligt". Men det er formentligt "en meget stor del" af de 1500 milliarder kroner.

Over for Information kalder Niels Skovmand Rasmussen, der er lektor i finansiel regulering ved Syddansk Universitet, rapporten overbevisende.

Han siger til avisen, at det er "overraskende og bekymrende", at bestyrelsen valgte at gå imod rapportens konklusioner.

Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for revisorjura.dk, kalder undersøgelsen "solid" og "grundig".

"Når man ser på indholdet af rapporten og den efterfølgende afvisning i EBA’s bestyrelse, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om frifindelsen hviler på et reelt grundlag," siger han til Information.

I forbindelse med EBA-bestyrelsens frifindelse sendte EBA et brev til EU-Kommissionen. Udover frifindelsen blev der fra EBA-bestyrelsens side sat spørgsmålstegn ved, om en undersøgelse af lovbrud var det rigtige "værktøj" i sager af ældre dato.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også