En dansk målsætning om, at EU's næste budget ender på maksimalt én procent af bruttonationalproduktet (bnp) er ikke realistisk. 

Alt for mange medlemslande har en anden dagsorden, erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

"Vi starter i det budgetrestriktive hjørne. Der står vi ikke ret mange lande, og der er jeg nok nødt til at blive stående ret længe, hvis det her skal lande ordentligt."

"Men selvfølgelig ender det her også med kompromisser," siger han ved sin ankomst til et EU-topmøde i den rumænske by Sibiu. 

Med i tasken har statsministeren et klimapapir, som han har udarbejdet sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og seks andre stats- og regeringschefer. 

Hovedbudskabet er, at EU skal være klimaneutral i 2050, og der skal investeres meget mere i grøn omstilling. 

Også det koster mange penge. Skal budgettet hænge sammen med et dansk og svensk krav om et budget på maksimalt en procent af bnp, hvilket er lavere end i dag, så kræver det store besparelser andre steder. 

De skal findes i en reduktion af landbrugsstøtten og i de strukturfondsmidler, som ifølge Løkke har mindre relevans i dag 15 år efter den store østudvidelse. 

En ambitiøs klimamålsætning er under pres i EU, hvilket også fremgår af en skitse til EU-landenes arbejdsprogram indtil 2024, som skal drøftes på topmødet torsdag. 

"Vi skal holde målsætningen fra Paris (klimatopmødet, red.), og vi skal have 
denne 2050-målsætning. Vi skal have et pejlemærke om, at mindst 25 procent af EU's budget er dedikeret den grønne omstilling. Det er jo et signal til de mere tøvende," siger Løkke.