Den danske statsminister har op til valget turneret med et ønske om indførelse af en minimumsløn i blandt andet transportsektoren.

Det møder udtalt modstand i Folketinget, hvor støtten til den danske model er fremherskende.

Det er heller ikke noget, som EU kommer til gå forrest på med det første, fastslår EU's socialkommissær, Marianne Thyssen.

"Hvis der er én ting i EU-traktaten, hvor man siger, at vi ikke har nogen kompetence, så er det på lønninger," siger kommissæren i et interview med Ritzau.

Til gengæld har kommissionen en klar holdning til, hvilken vej landene bør gå. Også på spørgsmålet om løn.

"Alle bør have en minimumsløn og en rimelig løn. Alt dette må man regne på i medlemslandene ud fra de eksisterende muligheder og råderum," siger hun.

Flere EU-lande har indført en minimumsløn.

Lars Løkke Rasmussen (V) har præsenteret budskabet om minimumsløn som et svar på en meget omtalt sag om transportselskabet Kurt Beier med hovedsæde i Padborg.

Selskabet ansatte filippinske chauffører til en meget lav løn og under forhold, der er blevet kritiseret. Det skete via EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

"Det skaber sprækker i tilliden til udenlandsk arbejdskraft, som vi ikke kan klare os uden," sagde statsministeren i april ved et arrangement, som fagbevægelsen stod bag.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har klart tilkendegivet, at partiet ikke støtter en minimumsløn i Danmark. Hun mener, at det kan blive et lønloft snarere end en hjælp til lønmodtagerne.

Lektor ved Københavns Universitet Jens Arnholtz, som blandt andet forsker i vandrende arbejdstagere, siger, at EU-Kommissionen begrænser spørgsmålet om en minimumsløn til at udstikke retningslinjer.

"Kommissionen vil alligevel give nogle guidelines til medlemsstaterne og opfordre meget kraftigt."

"Men det har ikke været muligt inden for rammerne at lave en egentlig EU-mindsteløn - kun en koordinering. Det ville kræve en traktatændring," siger han.

Debatten om en fælles minimumsløn i EU har fået yderligere liv, som følge af at et stigende antal EU-borgere arbejder i andre medlemslande.

17 millioner EU-borgere bor og arbejder ifølge Thyssen i et andet EU-land.

"Derfor skal det organiseres ordentligt og retfærdigt, så de kan bruge denne frihed uden at blive straffet på det sociale. Der har vi gjort et stort stykke arbejde," siger Marianne Thyssen.

Hendes mandat som kommissær udløber til efteråret.