Tre gange har det britiske Underhus tidligere stemt premierminister Theresa Mays' forslag til en brexitaftale ned.

Og et nyt fjerde bud, som May har fremlagt tirsdag aften, ser ikke ud til at give et nyt udfald denne gang.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Larsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

"Det rykker brættet en smule. Men det er ikke indlysende, at det her skal give et flertal her fjerde gang. Det er svært at se," siger han.

Professoren forklarer, at May med aftalen giver lidt til begge sider, så det kan rykke stemmer begge veje.

"Hun har givet noget til begge sider af salen, og på den måde ved man ikke, hvordan det samlede resultat bliver. Det kan være, at lige præcis det, der er givet til Labour på venstre side, gør, at nogen fra Konservative vil stemme imod det. Og omvendt har Labour sagt, at partiet som helhed vil gå imod aftalen. På den måde er der meget, der taler for, at det ikke ændrer afgørende," siger han.

May åbner med den nye aftale op for en ny folkeafstemning. Hvis aftalen bliver godkendt, skal parlamentsmedlemmerne således stemme om, hvorvidt der skal holdes en ny folkeafstemning.

Henrik Larsen ser denne tilføjelse som en måde at række ud til især Labour-medlemmer.

"Tidligere har der været en prøveafstemning i parlamentet, om man ønskede en ny folkeafstemning. Det fik ikke flertal. Men det var et af de prøveforslag, som fik flest stemmer i parlamentet," siger professoren.

Mays nye aftale indeholder også ændrede punkter om blandt andet den såkaldte bagstopper og arbejderes rettigheder.

Premierministeren lover således med den nye aftale, at regeringen med aftalen bindes til at finde andre løsninger end den kontroversielle bagstopper til at sikre en åben grænse mellem Nordirland og Irland i 2020.

"Det rykker ikke særlig meget. Det hjælper ikke at binde sig selv, hvis man ikke har noget alternativ. Og noget andet er, at irerne rykker sig ikke, og EU bakker op om dem. Så der er ikke noget fleksibilitet der," siger Henrik Larsen.