EU-lande stopper maratonmøde og genoptager tirsdag

Efter forhandlinger, der blev indledt søndag aften, har EU's stats- og regeringschefer mandag efter over 18 timers møde valgt at udskyde beslutningen.
De vil genoptage forhandlingerne tirsdag klokken 11, skriver EU-præsident Donald Tusks talsmand, Preben Aamann, på Twitter.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringschefer har forhandlet og drøftet navne til flere topposter i forskellige konstellationer.
Det meste af natten gik med, at Tusk holdt møder med lederne en efter en. Mandag mødtes de til morgenmad klokken 8, og en skitse til jobkabalen blev diskuteret.
Men der var åbenlyse problemer med planen, der blandt andet ville gøre Kristalina Georgieva, som er administrerende direktør i Verdensbanken, til EU-præsident.
/ritzau/