Italiener overtager EU-Parlamentets formandspost fra italiener

Der skulle stemmes to gange, før forhåndsfavoritten David Sassoli blev valgt som formand.
David Sassoli. | Foto: VINCENT KESSLER/REUTERS / X00403
David Sassoli. | Foto: VINCENT KESSLER/REUTERS / X00403
AF RITZAU

Den italienske socialdemokrat David Sassoli er valgt til formand for Europa-Parlamentet for to et halvt år. 

Det er resultatet af en afstemning onsdag eftermiddag i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Sassoli blev valgt i anden stemmerunde.

Dermed tegner sig et billede af det samlede hold af personer, der skal lede EU-institutionerne i de kommende år. Dog er ikke alle formelt godkendt, som det er tilfældet for Sassoli. 

Der var fire kandidater til formandsposten. Ud over italieneren var det tjekken Jan Zahradil fra den EU-skeptiske gruppe De Europæiske Konservative og Reformister (ECR). Han fik næstflest stemmer.

Nummer tre blev tyskeren Ska Keller fra De Grønne, mens venstrefløjsgruppens Sira Rego endte sidst. 

Sassoli blev set som favorit til formandsposten, da kandidatlisten blev kendt ved deadline for opstilling til valget tirsdag klokken 22.

Det skyldes, at den borgerlige gruppe (EPP) har sagt, at den støtter socialdemokraterne i valget. Det bekræftede lederen af EU-Parlamentets borgerlige gruppe, EPP, Manfred Weber, på et pressemøde i Strasbourg.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også