BRUXELLES

Asger Christensen, der er nyt medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, har allerede opfyldt to valgløfter. Det ene var, at han ville møde op i Europa-Parlamentet i gummistøvler. Det andet vender vi tilbage til senere.

Gummistøvlerne skulle vise, at Asger Christensen ikke har lagt livet som landmand bag sig, selv om han nu kommer til at bruge mere tid på at lave politik i Bruxelles og Strasbourg, end han gør på sin gård ved Kolding.

Han er blevet medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og suppleant i miljøudvalget, og han har særligt øje på den kommende reform af landbrugsstøtten, når man kigger ud over det politiske landskab for de kommende fem år.

"Mit udgangspunkt er, at der skal være en landbrugspolitik, som de europæiske landmænd kan eksistere under i fællesskab. Intern skævvridning af konkurrence i EU er gift for de fælles løsninger, vi skal have fundet på områder som klima og miljø," siger han i et interview med PolicyWatch og fortsætter:

"Vi skal have fælles løsninger, fordi vi i EU opnår mere i fællesskab, end vi gør, hvis vi angriber problemstillingerne hver for sig. Man skal huske, at klimaet og miljø ikke er en modsætning til landbruget. Det er en forudsætning."

Er kommet i @Europarl_da’s landbrugsudvalg og miljø! Er så glad!
De to områder er hinandens forudsætninger - ikke modsætninger.
Jeg beholder støvlerne på i det politiske arbejde hver dag, selvom jeg er degraderet til weekend-landmand#eudk #dkpol pic.twitter.com/wrmdwVrjYj

— Asger Christensen (@AsgerChristens2) July 4, 2019

Konturerne for den nye landbrugsstøtte er allerede ved at tegne sig, og der flere ting, som vil møde modstand mod Venstre-landmanden.

"Den ene diskussion er, om der skal være en reduktion i støtten, hvis landbruget er for stort. Det bliver ikke med min stemme i hvert fald," slår han fast.

Den anden diskussion handler om, hvorvidt man skal flytte penge fra landbrugsstøttens søjle 1, den såkaldte hektarstøtte, som fordeles efter hvor meget jord landmanden har, over i søjle 2.

I søjle 2 skal landmanden opfylde nogle betingelser, for eksempel på miljøområdet, for at få udbetalt støtten.

"Det bliver heller ikke med min stemme, for des mere man flytter over i søjle 2, des større risiko er der for renationalisering. Det er der, jeg ser den allerstørste risiko i den største landbrugspolitik. Hvis der er for mange midler i søjle 2, er der mulighed for, at nationalstaterne kan toppe op, og det vil give en skævvridning af konkurrencen," siger han.

Det er dog ikke, fordi Asger Christensen afviser, at landbruget skal gøres mere klimavenligt.

"Vi skal have fundet en god model for klimadagsordenen, så vi stille og roligt får bevæget os i den rigtige retning. Dansk landbrug har jo vedtaget klimaneutralitet i 2050, og det er den vej, vi skal gå. Vi skal øge forskning og innovation, men vi skal også sikre, at man med guleroden animerer til at gøre tingene anderledes i morgen, end vi gjorde i går," siger han.

Landbrugspolitikken er et område, Asger Christensen kender ganske godt, selv om han er helt ny i Europa-Parlamentet. Han har været formand for den lokale landboforening i Kolding og har i 30 år beskæftiget sig med landbrugspolitik fra landmændenes perspektiv.

Færre regler

Det er dog ikke det eneste, han har holdninger til, og som han håber at kunne ændre på med sin nye position som medlem af Europa-Parlamentet.

"Jeg har en ambition om, at det skal være lettere at være borger og virksomhed i Danmark og Europa, fordi jeg synes, at vi bevæger os ud af en tangent, hvor det er blevet alt for bureakratisk," siger han.

Asger Christensen mener, at det er blevet alt for omfattende for mindre erhvervsdrivende at holde styr på alle de regler, de skal overholde.

"Uanset om det er den lille slagter, købmænd eller mig som bondemand. Jeg skal kunne huske 142 forskellige datoer. Så vi har en sværm af jurister og rådgivere omkring os for ikke at risikere at blive sat i fængsel. Hvis du går til transportbranchen, er det langt værre end at være bondemand. Så min ambition er, at vi skal have fjernet to regler, hver gang vi får indført en," siger han.

Argumentet om, at lovgivning kun bliver indført, fordi folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, møder han med Jyske Lov fra 1241.

"Loven skal være sådan, at folk let kan forstå den, og hvis de så ikke overholder den, skal hammeren være så stor, at man kan mærke det. Eksempelvis har vi hvidvaskloven, som er blevet et monster for vores fælles banker i stedet for, at de der virkelig har lavet noget lort, får så stor en bøde, at de tænker sig om, inden de gør sådan," forklarer Asger Christensen.

Ejerleder og landmand

Når Asger Christensen ikke arbejder med lovgivning i Bruxelles og Strasbourg, vil han ofte være at finde hjemme på gården. Han og hans kone Inge overtog hendes fødegård i 1982 sammen med hendes bror, og da broren pludselig døde, indførte ægteparret en professionel gårdbestyrelse.

Så Venstre-manden er ikke blot traditionel landmand; han er også en erfaren ejerleder, der har udvidet butikken fra at have 70 køer i starten af 1980'erne til at have cirka 650 køer nu.

Hans kone er ottende generation på gården, og i løbet af de kommende tre til fem år er det planen, at der skal ske et generationsskifte. To af parrets sønner er også landmænd, og "de skal til, mens de er unge," som Asger Christensen siger.

I sin fritid holder han meget af at cykle, og det hænger sammen med det andet valgløfte, som Asger Christensen allerede har gennemført. Under valgkampen lovede han nemlig, at han ville cykle fra Danmark til Bruxelles før sin første arbejdsdag, og det har han overholdt.

VALGLØFTE ✅
At cykle til Bruxelles på første arbejdsdag var et valgløfte - hermed indfriet.
700 km er tilbagelagt gennem noget af den smukkeste natur, forbi flotte seværdigheder og slagmarker - indrammer, hvad Europa har været, er og bliver.#dkpol #eudk #dkmedier @venstredk pic.twitter.com/gD94r9BS8a

— Asger Christensen (@AsgerChristens2) July 9, 2019