Alt i mens brexit-sagaen rumler videre, og oppositionen i Storbritannien forsøger at stoppe et no-deal brexit med et muligt mistillidsvotum og krav om nyvalg, så er det ikke sikkert, at et vagtskifte i de britiske regeringskontorer vil være godt nyt for investorerne.

Det store oppositionsparti Labour, med partileder Jeremy Corbyn i spidsen, har nemlig markante planer for at styrke de ansatte og lejerne over for ejerne og udlejerne i det britiske samfund.

Således har Labour foreslået, at alle virksomheder med 250 ansatte eller mere i Storbritannien over ti år skal overføre 10 pct. af ejerskabet til en "inklusiv ejerfond", der skal tilgodese lønmodtagerne.

Partiet har endnu ikke sat tal på, hvad det reelt vil betyde i form af "beslaglæggelse" af de nuværende ejers værdier, men i weekenden har Financial Times i fællesskab med advokatfirmaet Clifford Chance beregnet det til hele 300 mia. pund. Eller 2460 mia. kr.

Ifølge Office of National Statistics har ikke-finansielle virksomheder i Storbritannien en bogført værdi af 5500 mia. pund, og mens der ikke findes tal, som udskiller små og store selskaber i forhold til det, så har myndighederne beregnet, at 57 pct. af hele erhvervslivets omsætning kommer fra store virksomheder. Sættes tallene i forhold til hinanden medfører det, at de store virksomheder har en indre værdi på 3000 mia. pund, og 10 pct. af det bliver til 300 mia. pund.

Uden sidestykke - en skult skat

At fratage ejerne så stort et beløb er helt uden sidestykke i britisk historie, skriver Financial Times, og peger på, at sidste gang Labour var ved magten, med Tony Blair som premierminister, gav en engangsbeskatning af forsyningsvirksomheder "blot" 4,8 mia. pund i statskassen.

"Der er ingen historisk præcedens for dette. Vi er i fuldstændig uudforsket territorium," udtaler Dan Neidle, partner hos Clifford Chance, til avisen.

Labour vil dog formentlig ikke have fri bane til ekspropriationen, og beslutningen vil formentlig blive udfordret af udenlandske stater, herunder USA og Kina, hvis investorer kan have sat midler i Storbritannien, eventuelt med klager i WTO, ligesom Storbritannien kan blive mødt med gengældelse.

"Vores største investorer er pensionsfonde, og de vil se milliarder af pund fjernet fra deres bøger. Så vi vil se værdien af vore pensioner falde. Det er det største røveri mod vores opsparinger i levende hukommelse," siger Matt Kilcoyne fra Adam Smith Institute.

Tanken er, at den nye ejerfond skal udbetale op mod 500 pund om året til hver enkelt lønmodtager på baggrund af ejerskabets udbytter, mens beløb over det skal leveres til finansministeriet som en slags skjult skat.

Ret til at købe hus

Labours planer retter sig dog ikke kun mod virksomhedsejerne, men også mod udlejerne. Den såkaldte skyggefinansminister John McDonnell vil også indføre en "ret til at købe" for millioner af lejere, hvilket altså truer indtægtskilden for Storbritanniens 2,6 mio. udlejere, skriver Financial Times.

Tiltaget vil åbne op for en mulig, massiv forandring af det britiske boligmarked, som ikke er set siden den daværende konservative premierminister Margaret Thatcher i 1980'erne gav lejerne mulighed for at købe såkaldte "council houses", ejet af det offentlige. Siden dengang er det offentliges ejerskab af den slags huse faldet fra 6,5 til 2,0 mio. huse.

En undersøgelse viser dog, ifølge Inside Housing, at 40 pct. af de solgte huse nu er ejet af private udlejere og ikke af dem, der bebor husene. Labour kritiserer i den forbindelse, at ejerne har forsømt at vedligeholde boligerne, men blot overtaget dem og nu høster fortjenesten på at udleje til almindelige lønmodtagere.