Britisk regering: EU accepterer brev om udsættelse af brexit

Brev uden underskrift fra premierminister Boris Johnson om EU-udsættelse er ifølge Donald Tusk gyldig.
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/REUTERS

EU har modtaget og accepteret et brev fra premierminister Boris Johnson om udsættelse af brexit, oplyser regeringen i London.

Johnson undlod at underskrive brevet, da han afsendte det lørdag aften.

"Dette var afsendt i overensstemmelse med artikel 1 i Benn-loven," siger Steve Barclay, der er minister for brexit-forhandlinger.

"Præsidenten for Det Europæiske Råd, har accepteret anmodningen som gyldig, og han har ladet forstå, at han vil behandle det og rådføre sig med medlemsstaterne (i EU red.)," føjer han til.

EU's præsident er Donald Tusk.

Benn-loven fra september siger, at hvis ikke der er indgået og parlamentet ikke har støttet en brexit-aftale med EU senest 19. oktober, så skal Storbritannien søge om udsættelse af brexit.

Deadline for den britiske udtræden af EU er, indtil andet er aftalt, 31. oktober.

Parlamentsformand siger nej til debat og afstemning om brexit

Overblik: Her er, hvad vi ved om den nye brexitaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også