PolicyWatch

Dansk beslutning om bankunionen går ind i slutfasen

Erhvervsministeriets længe ventede rapport om bankunionen forventes færdig inden årets udgang, og det kan blive startskuddet til en stor debat om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig eller ej. PolicyWatch guider dig her igennem de vigtigste argumenter for og imod.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Diskussionen om, hvorvidt Danmark skal med i bankunionen, har siden sommeren 2017 været parkeret i et udvalg besat af embedsmænd, der skulle forsøge at svare på, om det ville være en god eller en dårlig idé.

Nu nærmer arbejdet sig imidlertid sin afslutning. Den tidligere regering lovede, at rapporten ville ligge færdig i efteråret 2019, og på det seneste har den nye regering sagt, at den ville være færdig inden årets udgang.

"Regeringen har ikke aktivt truffet beslutning om at udskyde rapporten, men datoen blev justeret, da det ikke kunne udelukkes, at der skulle bruges lidt mere tid," siger Erhvervsministeriets pressekontor om den sag.

Bankunionen er et kompliceret stykke lovgivning, som blev sat i søen i 2012 efter den store, finansielle krise i eurozonen. Den skulle sikre, at der kom et overblik over eurozonens banker, så man ikke igen stødte på store, systemiske risici, når krisen pludselig ramte.

Helt ny opbygning

For øjeblikket består bankunionen blandt andet af et fælles sæt regler for bankerne, der har givet dem mere polstring og fået dem til at sænke risikoen. Desuden har eurozonen en fælles afviklingsmekanisme, ESM, og en fælles tilsynsmyndighed, SSM.

"Man har siden Finanskrisen hurtigt fået opbygget en fuldstændig ny tilsynsstruktur i euroområdet. Der er et fælles tilsyn i Frankfurt, fælles regler for opløsning af banker og en institution, der overser det, og der er også lavet fælles regler for bankdrift i the Single Rulebook. Så der er bygget utrolig meget arkitektur op, som vedrører bankdrift i EU," forklarer Sinne Conan Backs, der er europapolitisk direktør i Finansdanmark.

Alle lande, der er med i eurozonen, skal også være med i bankunionen, mens Danmark og andre lande uden for eurosamarbejdet selv kan vælge, om de vil tilslutte sig.

Ifølge Jesper Rangvid, der er professor på CBS, er der både fordele og ulemper ved at gå med i bankunionen. Han fortæller, at han ikke personligt har en klar holdning til, om Danmark bør være med eller ej.

"Jeg er ikke en af dem, der ligger meget klart på den ene eller den anden side," siger han til PolicyWatch.

Danske Bank og Nykredit holdes i ørerne

Når det drejer sig om tilsynet med store komplekse finansielle institutioner, ser Jesper Rangvid det som en fordel, at Danmark vil komme med i den fælles tilsynsmekanisme, der er en del af bankunionen. Det vil nemlig betyde, at Danske Bank, Nykredit og andre store banker vil blive holdt direkte i ørerne af tilsynsmyndigheden i Frankfurt.

"I Danmark er der basalt set kun én meget stor, kompliceret finansiel institution, og det er jo Danske Bank. Det siger nærmest sig selv, at hvis man kun har en meget kompliceret institution at holde øje med, så er det svært at opbygge samme kompetencer som i SSM, der har cirka 120 til 130 institutioner," forklarer han.

Et tilhørende argument er, at det internationale samarbejde vil blive styrket ved, at man går med i bankunionen.

"Hvis det er et internationalt tilsyn, så er det bare nemmere at holde øje med alle aktiviteter på tværs af grænser, end hvis det kun er et nationalt tilsyn, på trods af at der er tilsynsorganer og samarbejdsmuligheder mellem tilsyn i forskellige lande," siger Jesper Rangvid.

Bedre internationalt netværk

Han tilføjer dog, at det argument ikke er så væsentligt for Danmark, som banklandskabet ser ud nu. Det skyldes, at Danske Bank ikke længere har større aktiviteter i andre end de skandinaviske lande, hvor kun Finland er med i bankunionen, og Nordirland. Men det relaterer sig til et andet argument, som Jesper Rangvid selv kalder "mere løst".

"I og med at vi lever i en globaliseret verden med et globalt, finansielt system, er det også klart, at når man sidder i de samme rum og er en del af det internationale netværk, så taler man også om ting som hvidvask og andre ting, der kører på tværs af grænser. Det kan gøre de internationale spørgsmål nemmere at håndtere," siger han.

Et sidste argument for at gå med i bankunionen er, at man dermed får adgang til den fælles afviklingsfond på 50 mia. euro.

"Det vil sige, at hvis man skal afvikle en stor, dansk institution, er der flere penge at gøre godt med end i den danske afviklingsformue, der er på 8 mia. kr.," forklarer Jesper Rangvid.

ECB kan afvikle Danske Bank

Han peger også på to argumenter imod bankunionen, hvoraf han mener, at det første er det væsentligste. På grund af den måde, bankunionen er skruet sammen på, ville Danmark ikke sidde med ved bordet, hvis Danske Bank eller en anden større dansk bank skulle komme i så store problemer, at den skal restruktureres.

Den beslutning ville nemlig ende i ECB's styrelsesråd, som man kun er medlem af, hvis man er medlem af eurozonen.

"Vi vil selvfølgelig blive hørt i processen op til, fordi vi vil være en del af det fælles tilsyn og afviklingsmyndigheden, men når den endelige beslutning skal træffes, sidder vi ikke med ved bordet," siger Jesper Rangvid og fortsætter:

"I og med at en restrukturering af Danske Bank virkelig vil være noget, der samfundsøkonomisk vil være meget, meget, voldsomt, så er det klart, at det er simpelthen uhensigtsmæssigt, at vi ikke sidder med ved det bord."

Bekymring for realkreditten

Det andet modargument kalder han "mere ukonkret", og det er en bekymring for den danske realkreditmodel. Det er nemlig uvist, hvor meget der vil blive taget hensyn til den, når først man er med i bankunionen.

"Det er en ting, vi skal være opmærksomme på, men det er svært direkte at sætte finger på, hvor problemet er. Vi er lidt bekymrede for, om der bliver taget nok hensyn, og der vil de selvfølgelig sige, at det gør der. Men hvordan kan man konkretisere det," spørger han.

Det er op til embedsmændene i ekspertgruppen at få fældet fordele og ulemper ned i den rapport, som er lige på trapperne. Rigtig mange interessenter har valgt at udskyde deres holdning til bankunionen, til efter rapporten er landet.

Det gælder både den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der dog kom med flere positive meldinger om bankunionen, den nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) og bankernes egen interesseorganisation Finans Danmark.

Nationalbanken har dog været en undtagelse. Nationalbankdirektør Lars Rohde har længe talt for, at Danmark bør tilslutte sig bankunionen.

Så sent som i oktober fremhævede han bankunionen i en tale på jubilæumskonferencen Bank & Tilsyn.

"Udviklingen kræver, at tilsynskompetencerne hele tiden følger med og løbende kan levere et kvalificeret modspil til bankerne. Det kan gøres bedre, når kræfterne forenes. For mig at se er det den allervigtigste årsag til, at Danmark naturligt hører til i det styrkede banksamarbejde – eller bankunionen, som det også kaldes," sagde han.

Folkeafstemning eller ej

Står det til statsminister Mette Frederiksen, er det dog danskerne, som kommer til at bestemme, om Danmark skal med i bankunionen eller ej.

"Hvis vi skal tage et yderligere skridt her på noget essentielt – vores banker og vores realkreditsystem, som vi skal sikre os kan leve i en bankunion – så vil jeg synes, det vil være godt at spørge danskerne," sagde hun i et interview med Jyllands-Posten tidligere på efteråret.

Hun behøvede ellers ikke at sende spørgsmålet ud til danskerne. Det er nemlig Justitsministeriet, som skal vurdere, om der er tale om suverænitetsafgivelse, og hvis det er, skal det udløse en folkeafstemning.

Men i 2015 – da Mette Frederiksen var justitsminister – vurderede ministeriet, at der ikke var juridisk behov for en folkeafstemning. Jesper Rangvid kritiserer dog den beslutning.

"Jeg er ikke jurist, men som økonom er det fuldstændig uforståeligt, hvordan man kan komme til den konklusion, at det ikke er afgivelse af suverænitet," siger han og uddyber:

"Det er spørgsmålet om, hvem der tager beslutningen, hvis Danske Bank skal restruktureres, og det vil få meget store samfundsøkonomiske konsekvenser. Den beslutning afgiver vi fra at være et dansk anliggende til at være et mellemstatsligt anliggende. At vi så ikke engang er medlem af ECB, gør det bare endnu vildere."

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier