Den grønne omstilling skal også gælde i rummet, og det skal gavne klimakampen på kloden.

EU-landene vedtog fredag en række konklusioner om rumløsninger, der skal sikre et bæredygtigt Arktis.

Det betyder, at EU-landene vil styrke forskningen og satellitovervågning omkring Arktis og dermed gøre os bedre i stand til at bekæmpe klimaforandringerne.

"De satellitter, vi bruger, kan være med til at overvåge havis, havstrømme og være med til at lave prognoser for klimaforandring," forklarer Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter rådsmødet i Bruxelles.

EU har flere forskellige rumprogrammer, herunder Copernicus, der bruges til at indsamle data om blandt andet klimaforandringer, men der er områder i og omkring Arktis, der stadig ikke er fuldt dækket.

EU-landene vil igennem et øget satellitnetværk have Copernicus-programmet til eksempelvis at måle havtemperatur og CO2-udledning.

Men en udvidet dækning og flere satellitter kan også udgøre et problem. Det er ikke kun på kloden, hvor det kan flyde med skrald. Det kan det også i rummet.

Det udgør et pladsproblem, så derfor vil landene også rykke den grønne omstilling uden for atmosfæren og rydde op i jordens rumskrald.

"Jeg synes, det er meget klassisk, at vi i EU tager noget ansvar for at rydde op efter os selv, og at vi sikrer os, at de ting, vi gør, også er bæredygtige," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Der er for nuværende ingen konkret ramme for, hvor meget skrald der skal ryddes op. Der er heller ikke en tidshorisont på projektet.  Det bekræfter ministeren.

I kraft af Rigsfællesskabet er Danmark en arktisk stat, og øget fokus på Arktis kan give et udvidet kommunikationsnet.

Det er fordelagtigt for mere end klimaforskning og indsatsen i Arktis, da det også kan have effekt på danskernes hverdag, lyder det fra ministeren.

Betyder det så eksempelvis, at man får bedre dækning på fjerne marker eller i Cityringen i København?

"Det er noget af det, vi kan med det. Men nanosatellitter og anden teknologi kan også bruges i hverdagen i forbindelse med vores flytrafik," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

EU-landene opfordrer igennem konklusionerne Kommissionen og GNSS-Agenturet, der består af satellitprogrammerne Egnos og Galileo, til at samarbejde aktivt med Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

EU har i 2020 valgt at udvide budgettet for Egnos og Galileo med 74,8 procent sammenlignet med sidste år.

Der er således afsat 1,2 milliarder euro - svarende til lige under 9 milliarder kroner - til satellitprojekterne Egnos og Galileo i 2020.