Der er langt fra Danmark til Rumænien. Især når man på tværs af to lande med vidt forskellige sprog og kulturer vil finde ud af, hvad befolkningerne mener om EU.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Læg dertil, at det samme spørgsmål skal stilles i yderligere 26 andre EU-medlemsstater, og udfordringer mangedobles. Senest møder Eurobarometer, EU’s officielle meningsmålinger, kraftig kritik og beskyldes for at bruge metoder, der overvurderer europæernes glæde ved EU.

Tal, som dagbladet Information har fået aktindsigt i, viser, at svarprocenten på tværs af de forskellige lande er meget forskellig. I visse tilfælde er procenten så lav, at der kan være store udfordringer forbundet med at stole på dem. Eksempelvis svarede kun 14 procent af de adspurgte finner på Eurobarometers undersøgelse fra efteråret 2018.

I den anden ende af spektret lå Holland, hvor svarprocenten var 81. I Danmark var svarprocenten på 28 procent. De lave tal skyldes, at Eurobarometer laver ansigt til ansigt-interviews i sine målinger.

"Det er den mest konservative og besværlige måde at få respondenter (svarere, red.) på. Desuden risikerer man at skævvride sine data. Man vil nok hellere lade sig interviewe af Eurobarometer i en time eller to i ens hjem, hvis man er EU-positiv, end hvis man er EU-skeptisk," siger Erik Gahner Larsen, valgforsker på University of Kent og ekspert i meningsmålinger.

Langt de fleste danske meningsmålinger – eksempelvis ved folketingsvalg – er lavet over telefonen eller gennem internetmålinger.

Med kritikken af Eurobarometer er spørgsmålet om, hvor stor europæernes opbakning til EU rent faktisk er, blevet vanskeligere at svare på.

I foråret 2019 kunne en række medier ellers berette om en rekordhøj opbakning til EU i kølvandet på de kaotiske Brexit-forhandlinger.

6 ud af 10 europæere mente, at EU-medlemskabet var en god ting for deres land, lød det i artikler fra medier over hele kontinentet. Kilde? Eurobarometer, som samtidig kunne fortælle, at 76 procent af de adspurgte danskere mente, at EU-medlemskabet er ”en god ting”.

Det er ikke nødvendigvis forkert, at danskerne og europæerne er mere glade for EU-flaget end længe. Problemet er, at opbakningen er svær at måle systematisk på tværs af landene.

"De metodiske udfordringer er store. Forstår danskere og rumænere det samme ved spørgsmålet, om man føler sig som EU-borger? Mener en dansker og en tysker det samme, når de svarer 5 på en skala fra 1-10, eller er der kulturelle forskelle?," lyder det fra valgforskeren.

Det bedste bud, hvis man rent faktisk vil vide, om EU-opbakningen er glødende eller lunken, er ifølge Erik Gahner Larsen ikke at afvise Eurobarometer helt. I stedet bør den kombineres med andre målinger, både nationale og tværnationale.