PolicyWatch

EU har fået sin nye klimavision: Nu begynder slagsmålet om pengene

ANALYSE: Den grønne omstilling, som skal munde ud i et CO2-neutralt EU i 2050, kommer til at koste mange penge. Nu skal man i gang med at finde ud af, hvor de penge skal komme fra.

Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01164

BRUXELLES

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede onsdag sin store klimaplan, European Green Deal, og sagde, at den er "EU's 'mand på månen'-øjeblik".

Men der skal investeres rigtig mange penge, hvis Ursula von der Leyens ambitioner om at "forene vores økonomi med vores planet", som hun sagde på et pressemøde, skal blive til virkelighed. For at opfylde klimamålene vurderer EU-Kommissionen, at der skal investeres yderligere 260 mia. euro (1942 mia. kr.).

Skal planen blive til virkelighed, skal der derfor bruges flere penge, men der er flere snubletråde at undgå for at nå i mål med de planer, kommissionen har lagt for finansieringen.

Kronjuvelen i det omfattende forslag er, at EU skal være CO2-neutralt i 2050. Torsdag aften skal EU's stats- og regeringschefer forsøge at blive enige om det mål, men enighed er ikke givet på forhånd, fortæller en EU-diplomat med kendskab til forhandlingerne.

Ungarn, Polen og Tjekkiet blokerede i sommer for, at medlemslandene kunne blive enige om et 2050-mål for CO2-reduktion, og det bliver ikke gratis at få de tre lande med på ideen om, at man ikke skal udlede mere CO2, end man kan optage.

Få friske penge

Landene frygter, at nogle af deres regioner, der er stærkt afhænge af fossile brændstoffer, bliver de store tabere i den grønne omstilling.

Ursula von der Leyen lagde onsdag sit svar på den udfordring frem. 100 mia. euro i en såkaldt Just Transition Mechanism. Som Financial Times har beskrevet, er det værd at notere sig, at det er en mekanisme og ikke den fond, der tidligere var lagt op til.

Under mekanismen vil der ifølge mediet ligge en pose nye penge til de pressede regioner, men størstedelen vil komme i form af garantier fra den Europæiske Udviklingsbank og hjælp fra andre finansielle instrumenter.

Derfor kan der nemt komme en diskussion om, hvor stor en hjælp denne mekansime reelt bliver. Der er nemlig ikke ret mange flere penge at komme efter på EU's konto.

Diskussionen om EU's kommende syvårsbudget er i fuld gang, og selv om flere EU-diplomater siger, at forhandlingerne om det skal holdes adskilt fra forhandlingerne om finansiering af den grønne aftale, hænger det alligevel sammen.

25 pct. af EU-budgettet skal nemlig sættes af til klimatiltag, og der er stor forskel på, om statsminister Mette Frederiksen (S) får sin vilje, så landene kun skal betale 1 pct. af deres bruttoindkomst ind, eller om kommissionen får sin vilje, så hvert medlemsland skal aflevere 1,11 pct. af bruttoindkomsten.

Jo færre penge, der er i budgettet, jo færre nye penge vil der være til grøn omstilling. Det vil samtidig betyde, at man må rokere rundt på de nuværende budgetposter, og spørgsmålet er så, om Polen, Ungarn og Tjekkiet køber ideen, hvis de får flere klimamidler, men til gengæld færre penge fra EU's strukturfonde.

Forhandlinger kollapsede

Endelig er der også usikkerhed om den finansiering, som skal komme fra den private sektor, for mens Ursula von der Leyen fremlagde sin vision, faldt en af hjørnestenene for de finansielle investeringer fra hinanden.

I torsdags blev EU's ministerråd og Europa-Parlamentet enige om en aftale, som skal definere, hvad en grøn investering er og ikke er i EU. Normalt er det en formsag at få den officielle godkendelse, når først kompromisset mellem institutionerne er i hus, men ikke denne gang.

På et møde, hvor EU-ambassadørerne fra medlemslandene skulle have godkendt det, faldt kompromisset i stedet fra hinanden, og lige nu er dets fremtid uvist.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier