EMA mangler flere end 100 ansatte efter flytning

Det europæiske lægemiddelagentur har endnu ikke formået at genbesætte alle stillinger, der blev ledige efter myndighedens flytningen fra London til Amsterdam.
Frank Augstein/AP/Ritzau Scanpix
Frank Augstein/AP/Ritzau Scanpix

Næsten ti måneder efter flytningen fra London til Amsterdam, har Det europæiske Lægemiddelagentur, EMA, stadig ubesatte stillinger.

Således beskræftiger agenturet ifølge den seneste tælling 775 ansatte mod næsten 900 før flytningen fra London.

Det skriver branchemediet Endpoints på baggrund af referatet fra det seneste bestyrelsesmøde i EMA.

"Til at hjælpe agenturet med at bruge dets ressourcer på den bedste måde og samtidig være forberedt på kommende udfordringer udfører EMA netop nu en dybdegående gennemgang af organisationen. At fremtidssikre organisationen vil styrke EMAs evne til at udføre vigtige nye aktiviteter sammen med netværket af europæiske regulatoriske myndigheder og at håndtere kommende vigtige opgaver som big data, digitalisering og nye videnskabelige metoder og teknologie," skriver agenturet i referatet.

Efter at have opholdt sig i midlertidige bygninger siden flytningen fra London i marts overtog EMA i november nøglerne til det fremtidige hovedkvarter.

Fra 13. januar begynder de ansatte at rykke til de nye lokaler, og indtil da vil alle EMA-ansatte arbejde hjemmefra, mens møbler og andet udstyr rykkes til det nye hovedkvarter, der er bygget i Amsterdams finansdistrik, Zuidas.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MedWatch)

Ny analyse gør op med løntal: "Folk tror, det går bedre, end det gør"

132.000 ældre arbejder, selv om de kunne trække sig tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også