Mens advarselslamperne blinker i EU-systemet, har statsminister Mette Frederiksen (S) ikke travlt med at få EU-budgettet forhandlet på plads. 

Det signalerede hun tirsdag i Europaudvalget i Folketinget, hvor hun omtalte torsdagens EU-topmøde om budgetrammen for de næste syv år som et "midtvejsmøde".

Fuldstændig anderledes er synet på sagen i EU-institutionerne. Her taler embedsmænd om et "skrækscenarie" og alvorlige "konsekvenser for borgerne", hvis ikke stats- og regeringscheferne bliver enige på topmødet.

Europa-Parlamentet fremhæver, at det blandt andet vil betyde, at 100.000 EU-projekter i Europa ikke kan sættes i gang, mens en million unge studerende ikke kan få fordel af udvekslingsophold i udlandet fra 1. januar.

Et forsinket budget vil være et "skrækscenarie for EU-landene", fremfører en højt placeret embedsmand i EU-Kommissionen, der ikke ønsker at stå frem ved navn. Han hævder, at nogle lande ikke har forstået konsekvenserne. 

"Det eneste, man vil kunne finansiere, er udgifter til administration og humanitær hjælp, mens EU-landene fortsat skal betale for de forpligtelser, de allerede har. Og rabatterne vil forsvinde. Et skrækscenarie," siger han. 

For at understrege alvoren har EU-Kommissionen fremlagt en tidslinje for det forrige forhandlingsforløb i 2013, hvor EU-programmer måtte udskydes, da dele af budgettet ikke blev godkendt i tide.

Det anføres, at man denne gang allerede er efter tidsplanen. Sidste gang blev EU-landene enige 7-8. februar 2013.

Budgetperioden indledes 1. januar 2020 og slutter 31. december 2027.

For Danmark og tre andre sparelande, som vil sikre så lille et budget som muligt, kan taktikken være at lade de andre forstå, at de ikke har travlt. 

Det er de andre EU-lande, som har brug for alle de dyre EU-projekter, hvormed Frederiksens forhandlingsposition styrkes. 

"Jeg tror ikke på, at der er en aftale i løbet af denne uge. Der tror jeg simpelthen, at vi er for langt fra hinanden. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg opfatter selv det her mere som et midtvejsmøde," siger hun.

Storbritanniens farvel til EU har efterladt et stort hul i budgettet. Det gør, at alle EU-lande kommer til at betale en del mere i næste budgetperiode.

Så langt er alle lande enige. Danmark, Østrig, Sverige og Holland vil dog maksimalt betalt 1,00 procent af EU's forventede bruttonationalindkomst, bni, der er et udtryk for den økonomiske tilstand.

Et meget stort flertal af lande vil betale markant mere - adskillige milliarder euro - og aktuelt arbejder de ud fra et kompromis på 1,074 procent af bni. 

Over 500 milliarder kroner - i runde tal - adskiller Danmarks holdning og kompromisforslaget. 

/ritzau/