Det kompromisforslag, der ligger på bordet fra EU-præsident Charles Michel til EU's flerårige finansielle ramme, kommer den danske statsminister Mette Frederiksen (S) ikke til at gå med til.

Det understreger hun torsdag på vej til topmøde om de svære EU-budgetforhandlinger med EU's stats- og regeringschefer.

"Jeg laver et kompromis på det tidspunkt, når de rigtige ting ligger på bordet. Men det, der er på bordet, er så langt væk fra den danske position, så det kan jeg ikke se et kompromis på baggrund af," siger hun. 

Størrelsen af EU-budgettet opgøres som et procenttal af EU’s bruttonationalindkomst (bni). Det aktuelle kompromisforslag fra EU-præsident Charles Michel er 1,074 procent af bruttonationalindkomsten.

Europa-Parlamentet har foreslået et endnu større budget på 1,30 procent af bni, altså endnu mere end EU-Kommissionens oprindelige forslag på 1,11 procent af bni.

Men Danmark, Holland, Sverige og Østrig - også kaldet de sparsommelige fire - står fast på, at budgettet ikke skal overstige 1,00 procent af bruttonationalindkomsten.

Desuden ønsker Danmark en fortsat rabat på en milliard kroner om året.

Det er dog langtfra, hvad mange andre EU-lande ønsker, og derfor er Mette Frederiksen heller ikke optimistisk forud for mødet.

"Man skal aldrig sige aldrig. Vi er jo kommet her med henblik på virkelig at være i arbejdstøjet."

"Men skal du vædde med nogen, om der kommer en aftale ud af mødet, så vil jeg nok ikke sætte alt for mange penge på det. Vi står simpelthen for langt fra hinanden," siger hun. 

På topmødet torsdag forhandler EU's stats- og regeringschefer om EU's flerårige finansielle ramme for 2021 til 2017.

Den flerårige finansielle ramme er et loft over det beløb, som EU maksimalt må bruge om året i den syvårige periode.

Forhandlingerne har allerede stået på i nogle år, og deadline begynder at nærme sig, hvis budgettet skal træde i kraft fra 2021.

Og med Storbritanniens udtræden af EU er forhandlingerne blevet endnu vanskeligere, da det efterlader et hul i budgettet.

Briterne var nettobetalere til budgettet, og det medfører, at alle - selv med sparelandenes position - kommer til at betale mere til EU i fremtiden.

/ritzau/