Juridiske eksperter sår tvivl om en del af EU's grønne pagt

En del af forslaget til en ny klimalov, som skal danne grundlag for EU's Grønne Pagt, er i strid med traktaten, vurderer Europa-Parlamentets juridiske tjeneste.
EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, har tilkendegivet, at han gerne vil diskutere, om man skal bruge delegerede retsakter i klimaloven eller ej. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, har tilkendegivet, at han gerne vil diskutere, om man skal bruge delegerede retsakter i klimaloven eller ej. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Et nyt notat fra Europa-Parlamentets juridiske tjeneste stiller spørgsmålstegn ved EU-Kommissionens ambitioner om at få lov til at kunne sætte løbende klimamål selv.

Kommissionen har fremsat et forslag til en ny klimalov, som er en afgørende del af den Europæiske Grønne Pagt, der skal skubbe på den grønne omstilling i EU. Her har kommissionen foreslået, at den selv skal have lov til at vedtage klimamål mellem 2030 og 2050 ved hjælp af delegerede retsakter for at sikre, at man i 2050 når frem til en nettoudledning på nul.

Men det er ikke inden for rammerne af EU's regler, vurderer den juridiske tjeneste.

Hos partigruppen ECR - en højrefløjsgruppe, der tidligere har haft Danske Folkeparti som medlem - kræver man nu, at forslaget helt bliver trukket tilbage.

"Ledende næstformand (Frans, red) Timmermans bør trække dette juridisk fejlbehæftede forslag tilbage," siger tjekkiske Alexandr Vondra, der er medlem af ECR og koordinator for miljøudvalget, i en pressemeddelelse.

Han mener, at kommissionen hellere skulle bruge sin tid på at sikre, at økonomien kommer tilbage på sporet efter coronakrisen.

Danske Morten Helveg Petersen, der sidder i partigruppen Renew Europe for det Radikale Venstre, at man får undersøgt spørgsmålet grundigt.

"Man skal huske på, at det er parlamentets juridiske tjeneste og ikke en domstol. Jeg synes, man skal have andre til at se på det også, for det er før set, at parlamentets juridiske tjeneste ikke har ramt skiven helt. Så det skal vi ind og kigge på," siger han til PolicyWatch.

Villig til at diskutere det

Men principielt set synes han ikke, det er en god idé, at kommissionen får egenrådig magt til at sætte mål for årene mellem 2030 og 2050.

"Jeg synes principielt, at parlamentet skal ind over, så vi har det folkevalgte, demokratiske element på plads. Jeg er tilhænger af, at der så meget parlamentarisk kontrol som overhovedet muligt, så jeg er ikke pjattet med delegerede retsakter som sådan," fortæller han.

En talsmand for EU-Kommissionen fortæller til PolicyWatch, at det er vigtigt for kommissionen at sikre, at der er forudsigelighed og en vished om, at den grønne omstilling kun går i én retning.

"Kommissionen vil engagere sig i diskussioner om vores forslag, mens vi sikrer os, at disse betingelser bliver fastholdt," skriver hun i en mail.

Allerede i sidste uge sagde Frans Timmermans, der har ansvaret for loven, ved et møde i parlamentets miljøkomite, at han var åben for at diskutere andre måder at gøre tingene på.

"Jeg er åben for at høre jeres bekymmringer, og jeg vil virkelig gerne diskutere en god vej frem, som kan sikre så stor støtte som muligt i parlamentet. Fordi det, vi har behov for, er de rigtige signaler. Det, vi har behov for, er de rigtige forpligtelser. For mig er de instrumenter, vi bruger, sekundære," sagde han tirsdag.

Parlamentets juridiske tjeneste er en service til medlemmerne af Europa-Parlamentet, som støtter dem i deres politiske arbejde. Tjenesten har altså ikke mulighed for at afvise lovforslag, men udelukkende at give guidance til parlamentarikerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også