Tyskland vil bruge 67 milliarder på grøn brint
Energiminister Peter Altmaier har længe plæderet for, at Tyskland skal være verdensmester i grøn brint. Efter længere tids opvarmning sætter den tyske regering onsdag nærmere mål og midler på den ambition med lanceringen af sin brintstrategi. En strategi, hvori det pointeres, at kun brint produceret på vedvarende energi er bæredygtig, mens den naturgasproducerede "blå brint" højst skal anvendes i en overgangsfase.
Hovedtallene blev allerede meldt ud i sidste uges genopretningsplan. Frem til 2030 skal der opføres 5 GW elektrolysekapacitet, hvilket skal øges med yderligere 5 GW i 2035 – eller senest 2040. Foruden eksisterende midler til demonstrationsprojekter afsættes der 7 mia. euro (52 mia. kr.) til at opskalere teknologien. Det skal sikre etableringen af et tysk hjemmemarked for grøn brint.
"Med brintstrategien sætter vi kursen mod, at Tyskland bliver nummer 1 i verden for brintteknologier. Tiden for brint og de påkrævede teknologier er moden. Derfor må vi nu udnytte det potentiale til værdiskabelse, jobskabelse og klimabeskyttelse. For brint vil være et nøgleråstof for en vellykket energiomstilling," siger Peter Altmaier i en meddelelse.
"Som fremtidens energikilde vil den yde et vigtigt bidrag til at nå klimamålene såvel i Tyskland som over hele verden. Tyskland kommer dermed til at indtage en lederrolle, præcis som vi gjorde for 20 år siden med fremmelsen af vedvarende energi."
Fokus på det mest rentable
Overskriften på brintstrategien er etableringen af et hjemmemarked.
Via hovedsageligt sin stål- og kemiindustri anvender Tyskland allerede betydelige mængder brint i industrien. Om end denne foreløbigt er baseret på gas snarere end vedvarende energi. Strategien peger på, at der skal etableres en række programmer, der skal øge incitamentet til i stedet at anvende grøn brint – bl.a. et pilotprojekt med at sende udledninger fra industrielle processer i udbud – samt formuleres en dekarboniseringsplan.
Foruden de industrielle behov vil den tyske regering også bruge brinten i den tunge transport til lands, vands og i luften. F.eks. skal der undersøges muligheden for at indføre et krav om iblandingskrav på mindst 2 pct. vedvarende energi i jetbrændsler. Mens støtten til at gøre varmeproduktionen grønnere ved hjælp af brændselsceller skal fortsætte og eventuelt udvides.
Sagt på anden vis er der rigeligt med anvendelsesområder at pege på. Udfordringen for tyskerne er dog den samme som i alle de andre lande, der vil implementere den energiteknologiske talisman, H2; at prisen er adskillige gange højere end de fossile altenativer. I første omgang ser tyskerne da også imod den brint, der ikke er svævet for langt op over de lavest hængende frugter.
"Et særligt fokus er på områder, der allerede er tæt på at være økonomisk rentable, hvor der undgås at male sig op i et hjørne eller som ikke kan dekarboniseres på anden vis," noteres det.
Dækker ikke behovet
Præcis hvordan tyskerne vil bygge broen til økonomisk rentabilitet udpensles ikke i strategien. Det nævnes dog, at regeringen vil overveje at afgiftsfritage den strøm, der anvendes i brintproduktion. Heriblandt ikke mindst at undtage den grønne brint fra EEG-afgiften, der anvendes til at finansiere den grønne omstilling, og som der i forbindelse med genopretningsplanen blev afsat 11 mia. euro til at sætte en topgrænse på.
En anden topgrænse er, hvor meget grøn brint, tyskerne selv kan producere. Da målet for udbygningen af havvind i 2030 for nyligt blev hævet med 5 GW til 15 GW og loftet på 52 GW sol blev fjernet, var det også med grøn brint for øje.
Men selv om 5 GW elektrolyse i brintstrategien 200-dobler den aktuelle kapacitet, så vil det ifølge regeringen langt fra være nok til at dække efterspørgslen. Ifølge strategien svarer de 5 GW elektrolyse til produktion af 14 TWh produceret på 20 TWh vedvarende energi – mens behovet for brint anslås at være 90-110 TWh.
Made in Germany
Derfor er et omdrejningspunkt i strategien også internationale samarbejder. Foruden de 7 mia. euro til opdyrkning af hjemmemarkedet afsætter tyskerne yderligere 2 mia. euro i en "made in Germany"-strategi. Foruden håbet om at kunne eksportere tyske brintteknologier er formålet at skabe grobund for at importere grøn brint fra lande med en større produktionskapacitet af vedvarende energi, end tyskerne selv har.
I forlængelse heraf betones også EU's rolle. Tyskland har aktuelt formandskabet i unionen, og det skal blandt andet bruges på at profilere den grønne brintteknologi, konstateres det. En mulighed er at skabe et fælles brintprojekt med andre medlemslande under EU's program for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI).
"Vigtige forudsætninger og spørgsmål omkring den nationale opskalering af brintteknologier og opbygningen af et internationalt marked for brint kan kun blive yderligere udviklet inden for rammerne af EU's indre marked," konstateres det.
Grøn brint spillede en fremtrædende rolle, da EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sidste måned præsenterede sit forslag til en genopretningsplan. Den 24. juni ventes Kommissionen at lancere en decideret brintstrategi, Clean Hydrogen Alliance.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)
