PolicyWatch

EU-Parlament accepterer intet kompromis med dansk sparebande

Budgettet skal bygge på fra forslaget om 1100 milliarder euro, siger formand for EU-Parlamentet.

Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Det forslag, som EU-Kommissionen har spillet ud med til et langtidsbudget, er det absolut laveste, som EU-Parlamentet vil være med til.

Det er budskabet fra formand David Sassoli, som fredag traditionen tro fik ordet før et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer.

"Vi accepterer intet tilbagetog fra dette udgangspunkt, som vi må tage som et startsted, hvorpå man kan bygge videre," siger Sassoli.

Han tilføjer, at udspillet, der er på 1100 milliarder euro (8200 mia. kroner) og dertil en genopretningsfond på 750 milliarder euro (5590 mia. kroner), kun "lige ridser i overfladen" på de problemer, som EU står over for.

EU-Parlamentet deltager ikke i forhandlingerne, men skal ifølge traktaten godkende resultatet. Reelt kan parlamentet blokere det, hvilket dog regnes for usandsynligt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er gået ind til dagens forhandlinger, der dog snarere ventes at blive et orienteringsmøde end reelle forhandlinger, med et mål om, at budgettet skal så tæt på 1050 milliarder euro som muligt.

Det mål deler regeringen med Sverige, Østrig og Holland.

Desuden ønsker Danmark, at penge fra genopretningsfonden, der skal hjælpe de værste ramte sektorer og regioner efter coronakrisen, skal uddeles som lån med krav.

Et stort flertal af EU-lande mener modsat de fire sparsommelige lande, at pengene hovedsageligt, hvis ikke fuldt ud, skal gives som tilskud, der ikke betales tilbage.

Derom ventes forhandlinger. Også her har EU-Parlamentet en stærk holdning, fortæller formanden.

"Lad os ikke glemme, at støtte alene i form af lån ikke vil påvirke gældsbyrden i de enkelte medlemslande lige. Desuden vil det blive dyrere for EU som helhed," siger Sassoli.

Helt centralt i budskabet fra parlamentsformanden er et ønske om, at landene giver EU lov til få flere "egne ressourcer".

Det er skatter og afgifter, som EU kan opkræve, og som ellers kunne være opkrævet af det enkelte medlemsland. Dermed flytter man mere permanent midler fra medlemslande til EU, og det er omstridt.

EU-Kommissionen har sagt, at flere egne indtægter kan være nok til at tilbagebetale de lån, der skal optages på kapitalmarkederne for at finansiere genopretningsfonden.

/ritzau/

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier