Danmark skal årligt have knap 1,5 milliarder kroner i rabat på EU-bidraget ifølge et forslag fra EU-præsident Charles Michel før et topmøde i næste uge.

Michel foreslår, at fem af de EU-lande, der betaler mere til EU-budgettet, end de direkte får tilbage, skal have såkaldte korrektioner.

Det drejer sig om Tyskland, Danmark, Østrig, Sverige og Holland. De fire sidstnævnte har udgjort sparebanden i EU i forbindelse med forhandlingerne.

Det fremgår af det skriftlige forslag, at Danmark skal have 197 millioner euro (i 2020-priser) årligt. Det svarer til 1,47 milliarder danske kroner.

Forhandlingerne mellem de 27 EU-lande vil afgøre, om det også ender sådan.

Da Helle Thorning-Schmidt (S) som dansk statsminister i 2013 forhandlede om det nuværende EU-budget, fik hun en rabat på omkring en milliard danske kroner årligt.

Oprindeligt havde EU-Kommissionen lagt op til at udfase rabatterne i det næste budget. Flertallet af EU-lande har krævet rabatterne afskaffet.

Men det har stået klart, at nettobetalerne ikke vil acceptere at sløjfe dem. Nettobetalerne er dem, der betaler mere til budgettet, end de direkte får tilbage.

Derfor havde også EU-Kommissionen i et revideret forslag til syvårbudgettet lagt op til, at man skulle udskyde udfasningen af rabatter.

Michel foreslår et EU-budget for 2021-27 på 1074 milliarder euro. Det er lige knap 8000 milliarder danske kroner.

Rabatterne skal finansieres af alle EU-lande beregnet ud fra deres bruttonationalindkomst (bni).

Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatcher krævede i 1984 at få sine "penge igen", og briterne fik så en EU-rabat.

Det var første gang, at et EU-land fik en sådan rabat. Siden fik andre EU-lande også rabatter.

Netop Storbritanniens skilsmisse med EU betyder, at belastningen bliver endnu højere på de få nettobetalere som Danmark. Det har været et argument, de har brugt for at fastholde rabatterne.