EU-præsident klar med kompromisforslag

"Forslaget er frugten af stort fælles arbejde med alle stats- og regeringscheferne," siger EU-præsidenten.
"Jeg er sikker på, at selv hvis det er svært, selv hvis det kræver yderligere arbejde, kan vi nå frem til en aftale," siger Michel. | Foto: FRANCOIS LENOIR/REUTERS / X01164
"Jeg er sikker på, at selv hvis det er svært, selv hvis det kræver yderligere arbejde, kan vi nå frem til en aftale," siger Michel. | Foto: FRANCOIS LENOIR/REUTERS / X01164
Af Ritzau

EU-præsident Charles Michel har mandag aften sendt et kompromisforslag til EU-landene, fortæller han før genoptagelse af et topmøde om EU's syvårsbudget og en stor genopretningspulje.

"Forslaget er frugten af stort fælles arbejde med alle stats- og regeringscheferne."

"Jeg er sikker på, at selv hvis det er svært, selv hvis det kræver yderligere arbejde, kan vi nå frem til en aftale," siger Michel.

Før topmødet havde Michel lagt op til, at tilskudsdelen skulle være 500 milliarder euro, mens yderligere 250 milliarder euro i genopretningspuljen skulle gives som lån med betingelser.

Men i løbet af topmødet har fem sparelande med blandt andet Danmark filet på andelen med tilskud, så den mandag lå på 390 milliarder euro.

Topmødet blev indledt fredag i sidste uge. Dermed kører mødet på fjerde dag, og hvis det fortsætter tirsdag, kan det blive det længste EU-topmøde til dato.

Opdateres

Tysk landbrugsminister vil have EU's landbrugsreform på plads i efteråret

En skitse giver Merkel håb om, at en aftale lander i dag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også