ECB-chef: Balance mellem tilskud og lån i genopretningsfond er rimelig

"Det er en god balance. Det kunne have været bedre, men det er faktisk et meget ambitiøst projekt," udtaler chefen for Den Europæiske Centralbank onsdag.
"For første gang, omend det er på midlertidig basis for at håndtere nødsituationen, har de 27 medlemslande i EU besluttet i fællesskab at låne for at støtte de medlemsstater, der var mest påvirkede af covid-19," siger Christina Lagarde. | Foto: FREDERICK FLORIN/AFP / AFP
"For første gang, omend det er på midlertidig basis for at håndtere nødsituationen, har de 27 medlemslande i EU besluttet i fællesskab at låne for at støtte de medlemsstater, der var mest påvirkede af covid-19," siger Christina Lagarde. | Foto: FREDERICK FLORIN/AFP / AFP
af ritzau FINANS

Balancen mellem tilskud og lån i EU's nye ekstraordinære genopretningsfond er "rimelig".

Sådan lyder det fra Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), under et webcast arrangeret af Washington Post.

"Det er en god balance. Det kunne have været bedre, men det er faktisk et meget ambitiøst projekt," siger hun onsdag ifølge Bloomberg News.

Det var først på femtedagen af topmødet, at alle 27 stats- og regeringschefer fra EU tidligt tirsdag morgen blev enige om syvårsbudgettet og en genopretningsfond, som coronakrisen har gjort nødvendig.

Genopretningsfonden løber op i 750 mia. euro. Ud af den samlede pulje er 390 mia. euro tilskud til især de værst ramte lande og sektorer, mens 360 mia. euro er lån.

"For første gang, omend det er på midlertidig basis for at håndtere nødsituationen, har de 27 medlemslande i EU besluttet i fællesskab at låne for at støtte de medlemsstater, der var mest påvirkede af covid-19," siger hun ifølge Bloomberg News og tilføjer, at den beslutning vidner om "solidaritet".

ECB-chef: Verden har overstået det værste under coronakrisen

Forhold kan spænde ben for EU-aftales effekt på klimaregnskabet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også