Analyse: Stor forskel på længden af unge europæeres forventede arbejdsliv

Mens Danske, Hollanske og Svenske unge i gennemsnit kan se frem til 40 år eller mere på arbejdsmarkedet, er gennemsnitstallet noget kortere for de sydeuropæiske lande, viser en analyse.
Analysen viser blandt andet, at gennesmittet i EU som helhed for den forventede længde af et arbejdsliv ligger på 35,9 år. | Foto: Sisse Dupont/UDL
Analysen viser blandt andet, at gennesmittet i EU som helhed for den forventede længde af et arbejdsliv ligger på 35,9 år. | Foto: Sisse Dupont/UDL

40 år kan en ung person i Danmark i gennemsnittet regne med at arbejde, hvilket er otte år mere end gennemsnittet for eksempelvis italienske unge.

Det skriver Berlingske på baggrund af en analyse fra Eurostat, der viser, hvor mange år dem, der i dag er 15 år, kommer til at bruge på arbejdsmarkedet i gennemsnit.

Ifølge analysen ligger gennesmittet i EU som helhed for den forventede længde af et arbejdsliv på 35,9 år, mens forskellene mellem syd og nord, hvor unge i Holland, Danmark og Sverige i gennemsnit vil være på arbejdsmarkedet i 40 år, er markante.

Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen peger over for Berlingske på, at Italien i en lang årrække for eksempel har haft problemer med store budgetunderskud, stigende statsgæld og omfattende arbejdsløshed:

"Selvfølgelig har corona været hård ved Italien, men det grundlæggende problem er, at det italienske arbejdsmarked fungerer dårligt. Det er overreguleret, lønfastsættelsen er meget centralistisk, arbejdskraftmobiliteten er lav, og det italienske skattesystem er en hæmsko for arbejdsindsatsen," siger Mads Lundby Hansen til mediet.

Regeringen: Udbetalte feriepenge kan sende 7000 i job

Politikere vil undersøge om lønkompensations-fejl skal betales tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også