Danske fiskere spår tab af job på basis af EU's kvoteudspil

Kvoterne i Østersøen for sild og torsk reduceres efter nytår, og det har en pris, advarer fiskeriforening.
Nyt EU-forslag kan få store konsekvenser for fiskere, advarer forening. | Foto: Joachim Adrian
Nyt EU-forslag kan få store konsekvenser for fiskere, advarer forening. | Foto: Joachim Adrian
AF RITZAU

Fastsættes de som i forslaget, vil det få en pris. Det mener formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

"Det kommer uundgåeligt til at koste arbejdspladser. Både i fiskeriet og i følgeerhvervene. Det kan få store konsekvenser for de små havnesamfund," siger han i en pressemeddelelse.

Det er store reduktioner i kvoter for sild og torsk, som fiskerne er utilfredse med.

Ifølge fiskerne giver den videnskabelige rådgivning, som EU-Kommissionen altid baserer sit udspil på, mulighed for at fiske mere, end forslaget lægger op til.

Torsken i den østlige del af Østersøen reduceres markant i udspillet.

I tre områder af Østersøen bliver kvoten for sild desuden halveret for danske fiskere. Den reduceres også betydeligt i andre af Østersøens områder.

Flere ngo'er, der modsat fiskerne i årevis har kæmpet for at reducere kvoterne, roser i en fælles pressemeddelelse EU-Kommissionen for at tage overfiskeriet i Østersøen alvorligt.

Men silden vækker stadig stor bekymring.

"Dette års forslag fra EU-Kommissionen er et lovende tegn for flere bestande i Østersøen. Men det er skuffende at se, hvordan den vestlige sild fortsat vil blive overfisket i 2021," siger Andrea Ripol fra Seas At Risk.

Hun tilføjer, at det er tredje år i træk, at EU-Kommissionen overhører videnskabelig rådgivning om silden.

Kvoterne ventes fastsat efter forhandlinger mellem EU-landene på et møde 20. oktober.

Kvoterne for brisling og rødspætte forbliver uændrede, mens kvoten for laks ifølge forslaget skal øges efter nytår. 

Brexit-bombe: Flere fiskere får ikke råd til bæredygtighed

EU kalder brexit-aftale usandsynlig efter nye forhandlinger 

Borgmester i hård kritik: "Det er det samme som at sige, at alle fiskerne snyder" 

Handel vil præge ny runde brexitforhandlinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også