Polsk premierminister går i karantæne kort før EU-topmøde

Polens premierminister har ingen symptomer på corona, men er gået i karantæne efter kontakt med en smittet.
Foto: Agencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Agencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, er gået i coronakarantæne.

Det sker, efter at han fredag var i kontakt med en person, som senere er konstateret smittet med coronavirus.

Det oplyser en talsmand for den polske regering tirsdag.

Ifølge talsmanden har premierministeren ingen symptomer på coronavirus. Talsmanden tilføjer, at 52-årige Morawiecki fortsætter med at udføre sit arbejde under karantænen.

Det vides ikke, om karantænen får betydning for premierministerens deltagelse ved et snarligt EU-topmøde.

Der er EU-topmøde mellem lederne af medlemslandene torsdag og fredag. Her er briternes skilsmisse med EU, EU's klimaplan og samarbejdet med Afrika blandt andet på dagsordenen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også