Merkel erkender fejl i kampen mod epidemien

Tyskland reagerede for langsomt og forsigtigt, da videnskabsfolk advarede om anden bølge, og de første tegn viste sig, mener kansler Angela Merkel.
"Første bølge i foråret ramte Tyskland betydeligt mindre hårdt en mange andre lande. Der var vi ikke hurtige og forsigtige nok," forklarede kansleren torsdag i sin regeringserklæring i Forbundsdagen. | Foto: TOBIAS SCHWARZ/AFP / AFP
"Første bølge i foråret ramte Tyskland betydeligt mindre hårdt en mange andre lande. Der var vi ikke hurtige og forsigtige nok," forklarede kansleren torsdag i sin regeringserklæring i Forbundsdagen. | Foto: TOBIAS SCHWARZ/AFP / AFP
AF FLENSBORG AVIS formidlet af ritzau

Forbundskansler Angela Merkel erkender fejl under kampen mod coronavirussen, men forsvarer samtidig onsdagens beslutning om at forlænge nedlukningen af det tyske samfund.

"Første bølge i foråret ramte Tyskland betydeligt mindre hårdt en mange andre lande. Der var vi ikke hurtige og forsigtige nok," forklarede kansleren torsdag i sin regeringserklæring i Forbundsdagen.

Samtidig reagerede man ikke tilstrækkeligt tidligt og konsekvent på de første tegn på anden bølge og forskellige videnskabsfolks advarsler og undlod at lukket samfundet ned i rette tid.

Forlængelsen af de fleste indskrænkninger betegnede Merkel i sin tale som velegnede, nødvendige og afbalancerede.

Kansleren og delstaternes regeringschefer besluttede onsdag, at nedlukningen bliver forlænget frem til den 7. marts.

En undtagelse gælder for frisører, der under omfattende sikkerhedsregler allerede må åbne igen. Også skoler og daginstitutioner kan åbne. Den kan de enkelte delstater selv afgøre. Nogle af dem har meddelt, at der bliver åbnet allerede i februar.

Angela Merkel lagde ikke skjul på, at hun hellere havde set en strammere kurs i forhold til skoler og daginstitutioner.

"Naturligvis er der mærkbare konsekvenser af de ugelange lukninger, og mange forældre er meget anspændte. Alligevel ville jeg ønske, at vi også i den forbindelse lagde smittetrykket til grund for beslutningerne. Men jeg har også accepteret, at kultur og undervisning er et anliggende for delstaterne og måske det vigtigste af dem alle," sagde Merkel.

Oppositionen kritiserede beslutningen skarpt.

"I bedste fald er det ideforladt. Men der er helt sikkert alternativer," mente Christian Lindner, der er gruppeformand for det liberale FDP.

Han havde ingen forståelse for, at eksisterende teknologier ikke blev anvendt som for eksempel lyntest i stor skala eller opdateringer af den officielle corona-app.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også