Den tyske bilbranche frygter produktionsproblemer efter restriktioner

Brancheorganisation frygter, at nye rejserestriktioner vil skabe problemer for den tyske bilindustri.
Fra BMW udtaler en talsperson til Bloomberg, at selskabets fabrikker mandag fortsat opererer planmæssigt, og at der i øjeblikket er nok bildele. | Foto: Finn Frandsen
Fra BMW udtaler en talsperson til Bloomberg, at selskabets fabrikker mandag fortsat opererer planmæssigt, og at der i øjeblikket er nok bildele. | Foto: Finn Frandsen
af ritzau FINANS

Den tyske brancheorganisation for bilproducenter, VDA, råber vagt i gevær over de rejserestriktioner, som Tyskland har indført over for Tjekkiet.

Det skriver Bloomberg.

Den tyske regering har indført restriktioner, der fra i søndags kun tillader indrejse fra Østrig og Tjekkiet, hvis man bor i de to lande, og navnlig indrejsen fra Tjekkiet frygter VDA vil skabe problemer for den tyske bilindustri.

Selskaber som Volkswagen og BMW driver nemlig fabrikker i Bayern og Sachsen, der er afhængig af komponenter, der bliver produceret i Tjekkiet. Ligeledes er flere ansatte på fabrikkerne tjekkiske statsborgere, og derfor kan rejserestriktionerne skabe store problemer i forsyningskæderne, lyder advarslen.

Fra BMW udtaler en talsperson til Bloomberg, at selskabets fabrikker mandag fortsat opererer planmæssigt, og at der i øjeblikket er nok bildele. Hun ville ikke kommentere på, hvorvidt der ventes problemer på længere sigt, skriver Bloomberg.

Den samme melding lyder fra Volkswagen, der heller ikke har oplevet problemer endnu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også