EU indgår nye aftaler om køb af coronavacciner

Pfizer og Biontech skal med en ny kontrakt levere endnu flere doser af deres vaccine mod covid-19 til EU, og ifølge mediet Financial Times er EU også ved at forhandle med andre selskaber.
Vaccinationerne mod covid-19 er i fuld gang i EU, men der er behov for flere doser. | Foto: Michael Sohn/AFP / POOL
Vaccinationerne mod covid-19 er i fuld gang i EU, men der er behov for flere doser. | Foto: Michael Sohn/AFP / POOL
AF RITZAU FINANS

Det er gået trægt med udrulningen af de europæiske landes vaccineplaner, siden adskillige coronavacciner blev godkendt af EU.

Ikke desto mindre kan EU nu se frem til, at der bliver sendt endnu flere doser deres vej.

Medicinalselskaberne Pfizer og Biontech kunne onsdag offentliggøre, at aftalen mellem de to selskaber og EU kommer til at sikre sidstnævnte endnu større mængder vaccine end først aftalt. Aftalen lød i første omgang på 300 mio. doser, men det tal kommer i den nye aftale til at hedde 500 mio. i stedet for.

Det skriver de to selskaber i en fælles selskabsmeddelelse.

Samtlige 500 mio. doser ventes at blive leveret i løbet af 2021, fremgår det.

EU har desuden mulighed for at aktivere en klausul i kontrakten, der vil få tallet til at stige med yderligere 100 mio.

Skal man tro mediet Financial Times, lader EU til at have haft travlt med at lande yderligere aftaler for at skaffe tilstrækkeligt med vacciner.

Mediet skriver onsdag, at en anden producent af coronavacciner, Moderna, også kommer til at øge sin sending af vacciner til europæerne.

Aftalen med EU lød i første omgang på 160 mio. vacciner, men det tal kommer i løbet af 2021 til at vokse til 310 mio., skriver Financial Times. Desuden kan det stige med yderligere 150 mio. næste år, lyder det.

Millioner af coronavacciner ligger ubrugt på lager

Johnson & Johnson søger om vaccinegodkendelse i EU

Danmark overvejede juridiske tiltag mod Astrazeneca 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også