Efter tre svære måneder uden adgang til norsk farvand kan de danske fiskere igen komme ud og kaste deres net.

Norge, EU og Storbritannien har tirsdag indgået aftaler, der sikrer fiskemuligheder for resten af året.

"Det er et lettelsens suk, der kan drages her. Vi er helt med på, at for fiskerne under pres har det taget alt for lang tid. Vi må bare sige, at årsagen er noget udefrakommende," siger fiskeriminister Rasmus Prehn (S).

Normalt forhandles fiskekvoter i god tid og gælder for et år. Men Storbritanniens farvel til EU har ændret spillereglerne.

De norske farvande er vigtige for de danske fiskere. Derfor har det været dyrt, at det på grund af brexit ikke har været muligt at lande en aftale med Norge.

Problemet har været og er fortsat, at de britiske farvande er de mest attraktive for Norge. Da EU ikke længere råder over disse, har det været svært at lande en aftale med nordmændene.

Det afspejles i de aftaler, der er indgået. Fiskemulighederne for nogle arter som jomfruhummer, havtaske og en række bifangster forringes markant.

"Det er godt gammeldags træls. Vi har forhandlet, så godt vi kunne inden for den ramme," siger Rasmus Prehn med henvisning til brexit.

Vigtigt fiskeri

Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet dækker aftalen mellem EU og Norge fiskekvoter for Skagerrak og Kattegat i 2021 for seks fælles bestande (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer og sild). Bestande af stor betydning for de danske fiskere.

Der er ifølge meddelelsen også indgået en aftale mellem EU, Storbritannien og Norge om de samlede fiskekvoter i 2021 for torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild i Nordsøen.

Rasmus Prehn håber, at aftalen kan være første skridt på flere aftaler på området fremover.

"Jeg håber, at vi med aftalen har lagt vejen for et nyt, godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi i fællesskab kan skabe rammerne for et bæredygtigt fiskeri i Europa. Nu handler det om, at vi snart når i mål med den samlede aftale for fiskeriet i 2021. Det synes jeg, at vi skylder fiskerne," siger han.