EU-Parlamentet og EU-landenes regeringer er tirsdag nået til enighed om en aftale, der vil tvinge multinationale selskaber til at offentliggøre deres skatteforhold. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Specifikt vil større internationale selskaber med en årlig omsætning på over 750 millioner euro fra 2023 blive tvunget til at oplyse, hvor meget skat de betaler i EU's 27 medlemslande, og hvor meget de betaler i lande på EU's sorte liste over skattely.

Selskaberne vil også blive pålagt at dele oplysninger om deres indtjening og antal ansatte i EU og andre lande på deres hjemmesider.

Forsøget på at få en aftale på området i stand har stået i stampe siden 2016.

Aftalen er en del af EU's forsøg på at bekæmpe skatteunddragelse af store internationale virksomheder. Den kommer på et tidspunkt, hvor EU har hårdt brug for penge til at sparke økonomien i gang efter coronapandemien.

Europa-Parlamentet kalder i en meddelelse aftalen for "en milepæl". Men flere organisationer kritiserer aftalen for ikke at være vidtgående nok.

Det gælder blandt andet Transparency International, der kæmper mod korruption, Oxfam, der kæmper mod fattigdom, Eurodad, der arbejder for et mere fair globalt finanssystem, og Public Services International, der består af 700 fagbevægelser, som repræsenterer over 30 millioner arbejdere i 154 lande. Det skriver Politico.

NGO'erne er især utilfredse med, at multinationale selskaber kun vil blive tvunget til at dele detaljerede skatteoplysninger fra EU og fra lande på EU's sorte liste over skattely, men ikke fra resten af verden.

"Det betyder, at selskabernes arbejde i det meste af verden stadig vil være fritaget for at blive gransket af offentligheden," siger Elena Gaita, der er Transparency Internationals ledende EU-officer.

Hun tilføjer, at "den foreslåede lovgivning nærmest er meningsløs i sin nuværende form".

Novo Nordisk vil oplyse om skattebetalinger

Der er i øjeblikket 21 lande og territorier på EU's liste over skattely. Det betyder ifølge Oxfam, at over tre fjerdedele af verdens næsten 200 lande er undtaget de nye regler.

Under forhandlingerne forsøgte EU-Parlamentet ifølge Politico at få inkluderet globale aktiviteter i den nye aftale. Det blev afvist af et flertal af EU-landenes regeringer.

Trods kritikken kalder EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni ifølge mediet aftalen for "et skridt i den rigtige retning".

Ifølge organisationen Tax Justice Network står EU's medlemslande for 36 procent af alle tabte skatteindtægter globalt. Selskabers skatteunddragelse koster årligt verdens lande cirka 154 milliarder dollar.

Herhjemme oplyste Novo Nordisk i februar, at medicinalselskabet fremover vil oplyse sine skattebetalinger på regionalt niveau, ligesom man vil rapportere, hvor de intellektuelle rettigheder ejes, omfanget af produktion samt regionernes andel af selskabets samlede salg.

Foruden Novo Nordisk gør også Coloplast sig overvejelser om øget åbenhed omkring dets skattebetalinger. Medicoselskabet er tidligere blevet sat under pres fra flere store pensionskasser, der har ønsket mere åbenhed fra selskabet.

Novo Nordisk-ejer Novo Holdings var i 2019 - igen - den største skatteyder i Danmark med en skattebetaling på lidt over 8,2 mia. kr. svarende til en stigning på 16,1 pct. i forhold til 2018, hvor Novo Holdings betalte 7,06 mia. kr.

Det var dengang over dobbelt så meget som skattelistens nummer to Danske Bank, der betalte 3,15 mia. kr. i 2018, mens Coloplast, det næste life science-selskab på skattelisten, betalte i 2018 765 mio. kr. i selskabsskat, hvilket var det 11.-højeste beløb blandt alle danske virksomheder.

Global skatteaftale kan sende Novo-milliarder ud af landet

Store EU-lande støtter Biden-forslag om global selskabsskat

Novo Nordisk åbner op omkring skattebetalinger i andre lande 

Novo Holdings fordobler resultatet – tjente 26 mia. kr. i 2019

Coloplast overvejer mere åbenhed om skattebetalinger efter kritik

Investorer vil opfordre til større åbenhed om skattebetalinger