Banker kan snart udlodde udbytte og foretage tilbagekøb

ECB vil fra september gøre det muligt for bankerne igen at udlodde udbytte og foretage tilbagekøb.
ECB-logoet foran den Europæiske Centralbank i Frankfurt. | Foto: REUTERS/Ralph Orlowski
ECB-logoet foran den Europæiske Centralbank i Frankfurt. | Foto: REUTERS/Ralph Orlowski
AF RITZAU FINANS

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil til september løfte den henstilling, den havde til de europæiske banker om at begrænse udbytte og tilbagekøb. Det meddelte banken fredag ifølge Bloomberg.

Men centralbanken beder dog bankerne om at være "fornuftige" med udlodning af udbytte og tilbagekøb.

"I stedet vil banken vurdere kapital og udlodninger som en del af den almindelige kontrol," skriver den.

Nordea, der er direkte under ECB's tilsyn, meddelte i forbindelse med dets regnskab, at banken vil udlodde, når det er muligt.

Aktionærer i Nordea kan se frem til at modtage samlet 21,6 mia. kr. i udbytte eller 5,88 kr. per aktie.

ECB følger efter den britiske centralbank, Bank of England, der tidligere på måneden gav britiske banker, blandt andet HSBC, Barclays og Standard Chartered, mulighed for at udlodde udbytter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også