PolicyWatch

EU's medicinalmyndighed anbefaler vaccinen fra Novavax

Godkendelse fra EMA baner vej for en femte coronavaccine i den europæiske region under den forværrede pandemi.

Den femte coronavaccine er på trapperne i EU-området. | Foto: Justin Tallis/AFP / AFP

EU's medicinalmyndighed, EMA, anbefaler en godkendelse af coronavaccinen fra Novavax. Den er godkendt til personer på over 18 år.

Dermed er der banet vej for en femte coronavirusvaccine i regionen på et tidspunkt, hvor pandemien er stærkt forværret af omikronvarianten.

Vaccinen fra Novavax, som er baseret i USA, er proteinbaseret. Data fra to store undersøgelser viser, at den har en effektivitet på omkring 90 procent, oplyser EMA. Der er for øjeblikket kun begrænset data om dens effektivitet over for omikronvarianten.

Vaccinen skal nu godkendes af EU-Kommissionen. Det opfattes som en formalitet.

Indtil nu har Novavax' vaccine blot været godkendt i Filippinerne og Indonesien. Selskabet har også søgt om godkendelse i EU, Storbritannien og en række andre lande.

En ansøgning i hjemlandet USA ventes inden årets udgang.

Novavax har været forsinket i sin ansøgningsproces, da selskabet, som i foråret færdiggjorde sine afgørende fase 3-studier med coronavaccinen, har været udfordret omkring udbygningen af vaccineproduktionen.

 

Mere fra PolicyWatch

EU: Bankers negative renter er umiddelbart efter bogen

EU-Kommissionen vurderer umiddelbart, at det ikke er i strid med reglerne, at danske banker opkræver negative renter på basale betalingskonti. I sidste ende er skal domstolene afklare, om negative renter er efter reglerne. (Opdateret)

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier