Storbritanniens farvel til EU - brexit - har indtil videre gjort handel til en både dyrere og mere bøvlet omgang for landets virksomheder.

Det konkluderer en rapport fra det britiske parlament onsdag.

Storbritannien trådte officielt ud af EU ved midnat mellem 31. januar og 1. februar 2020. Det var godt en måned, inden coronakrisen for alvor ramte.

I parlamentets rapport nævnes det da også, at coronapandemien har gjort det sværere at få et helt klart overblik over, hvad brexit har betydet.

Dog lyder det alligevel, at "EU-exittet har haft en indflydelse, og at nye ordninger ved grænsen har givet øgede omkostninger til virksomheder".

"Et af de store løfter ved brexit var at give britiske selskaber frihed og plads til at maksimere deres produktivitet og bidrag til økonomien."

"Men den eneste målbare konsekvens har indtil videre været øgede omkostninger, papirarbejde og forsinkelser ved grænsen," siger Meg Hillier, der er formand for den komité, der har udarbejdet rapporten.

Briterne stemte oprindeligt for brexit, blandt andet fordi de mente, at EU var ved at tabe terræn i forhold til stormagter som Kina og USA.

I stedet ville man på egen hånd forsøge at styrke sin position.

Modstandere af brexit mente til gengæld, at et farvel til EU potentielt kunne gøre Storbritannien fattigere og mere isoleret.

Brexitfortalere mener stadigvæk, at ulemperne ved at vinke farvel til EU vil være kortvarige, mens det i det lange løb vil give både politiske og økonomiske fordele ikke at være en del af unionen.

Premierminister Boris Johnson har været stor fortaler for brexit. Han fastholder, at coronakrisen har været en stor udfordring.

"På grund af pandemiens fortsatte påvirkning på globale forsyningskæder er det stadig for tidligt at drage konklusioner på den længerevarende effekt af vores nye handelsaftale med EU," siger Johnson.

Brexit-aftale vakler efter politisk uro i Nordirland

775 millioner af Brexit-kompensation fordeles uden for fiskeriet