Nu ventes de første sanktioner mod Rusland
Efter EU-landene i ugevis har holdt en omfattende sanktionspakke tilbage, så er det nu tid til at tage mere håndfaste metoder i brug.
Det er temaet for EU-ambassadørernes møde i Bruxelles. Her ventes EU-landene at forsøge at nå til enighed om, hvilke sanktioner der skal tages i brug, efter Rusland har anerkendt to republikker i det østlige Ukraine som selvstændige.
Men det er ikke en helt ligetil opgave. For nogle EU-lande, som eksempelvis Italien, er skeptiske over for at tage energisanktioner i brug. Det kan nemlig ramme EU-landene selv, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.
”Jeg vil tro, at man kommer med en reaktion nu, men det er ikke den samlede sanktionspakke, man kommer med nu,” siger Lykke Friis.
Hvad kunne man komme med nu?
”Man vil ramme de mennesker, som står bag aktionerne. Det vil sige folk fra separatistbevægelsen i de to regioner. Men det kan også være, at man indefryser midler eller trækker nogle af handelssanktionerne,” siger Lykke Friis.
Hun kalder spørgsmålet om at begrænse adgangen eller helt udelukke Rusland fra det internationale amerikansk dominerede betalingssystem SWIFT et afgørende punkt. For det vil også ramme energieksporten fra Rusland.
Ifølge Lykke Friis vil lande som Italien formentlig modsætte sig, at det sanktionsvåben kommer med i første runde, da det vil ramme de europæiske landes egen energiforsyning på et tidspunkt, hvor der i forvejen er høje energipriser.
”Den italienske premierminister Mario Draghi udtalte fredag, at han ikke forventer, at energi kommer med i den første runde af sanktioner. Derfor vil der være diskussion om sanktionerne, men også om en kompensationspakke til de EU-lande, der bliver hårdest ramt af sanktionerne,” siger Lykke Friis.
Hun henviser til, at nogle EU-lande eksempelvis har større samhandel med Rusland end andre EU-lande.
Ikke enighed om, hvor stor pistolen skal være
Vil det overhovedet have effekt over for Putin at gennemføre denne type sanktioner?
”Der er lande, der mener, at man skal have meget af pakken på bordet nu for at sende et klart signal til Putin om, at han ikke skal bevæge sig længere ind i Ukraine. Men andre lande har den opfattelse, at så længe der ikke er skudt, så gælder det om at holde døren åben til noget diplomati, så han kan kravle ned af træet. Det bliver EU også nødt til at diskutere med amerikanerne,” siger Lykke Friis.
Et andet stort punkt bliver muligheden for, at EU står over for en flygtningestrøm fra Ukraine.
”Det bliver et springende punkt, om man skal omfordele flygtningene eller hjælpe de lande, som tager imod flygtningene. Det er også noget, der ikke har været let at håndtere, når man ser på tidligere kriser,” siger Lykke Friis.
Det er lande som Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn, der ventes at tage imod den første bølge af flygtninge. Og lande som Italien, Tyskland og Frankrig, der også ventes at få eventuelle flygtninge fra Ukraine.
I Folketinget kan det også blive et spørgsmål, om Danmark skal tilbyde at tage imod flygtninge for at hjælpe andre EU-lande.
EU’s udenrigschef, Josep Borrell, siger tirsdag formiddag, at han forventer, at der indføres sanktioner mod Rusland tirsdag eftermiddag.
”Vores svar vil selvfølgelig være at indføre sanktioner. Det er ministrene, der bestemmer omfanget. Jeg er sikker på, at vi når frem til en enstemmig beslutning,” siger Borrell til journalister i Paris ifølge nyhedsbureauet AFP.
Rederier frygter for sanktioner i eskaleret Ukraine-krise
Medie: USA vil forhindre russiske banker i at handle med dollar
