EU vil reducere afhængighed af russisk gas med 80 pct. i år

Hvis planen føres ud i livet, vil EU kunne reducere forbruget af russisk gas med 80 pct. allerede i år.
Nord Stream 2 gasledningen mellem Rusland og Tyskland er allerede lagt på is i ubestemt tid. Nu vil EU reducere forbruget af russisk gas markant. | Foto: Maxim Shemetov/REUTERS / X90156
Nord Stream 2 gasledningen mellem Rusland og Tyskland er allerede lagt på is i ubestemt tid. Nu vil EU reducere forbruget af russisk gas markant. | Foto: Maxim Shemetov/REUTERS / X90156
AF MARKETWIRE

EU-Kommissionen er i færd med at udarbejde en plan for, hvordan medlemslandene kan reducere deres afhængighed af russisk gas med op mod 80 pct. Allerede i år.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af to unavngivne kilder.

Planen, som ventes præsenteret tirsdag, vil blandt andet omfatte at finde andre forsyningsveje og øget energieffektivitet. Samlet set er målet at opnå fuld uafhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland i 2030, hvilket er før end ellers skemalagt.

Den markante revision af EU's energistrategi kommer efter, at Rusland forrige uge invaderede nabolandet Ukraine.

I kølvandet af det har Vesten, med USA og EU i front, indført markante økonomiske og finansielle sanktioner mod Rusland, ligesom flere lande, herunder Tyskland og Danmark, har varslet store stigninger i forsvarsbudgetterne.

En sten i skoen i Vestens reaktion er dog, at især EU er stærkt afhængig af olie og gas fra Rusland og dermed trods sanktionerne hver dag sender hård valuta til præsident Vladimir Putins kasser.

Støttepartier og Venstre klar til sanktionshjælpepakker til virksomheder

Energisektoren holder hånden under to af Ruslands største banker  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også