En ny konkurrencelov i EU presser tech-giganter som Apple

Ny lov skal begrænse tech-virksomheders muligheder for at presse egne services ned over kunder. Loven kan åbne for iPhone apps uden for App Store.
Apples topchef Tim Cook. | Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
Apples topchef Tim Cook. | Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Apple kan miste en stor del af sin indtjening fra App Store, hvis EU gennemfører en ny konkurrencelov om digitale markeder. Det skriver The Wall Street Journal.

EU forbereder en ny konkurrencelov med fokus på digitale markeder også kendt som DMA (Digital Markets Act). Loven skal begrænse, at virksomheder presser egne services ned over kunder, og betyder, at det for Iphone-brugere nu skal være muligt at downloade software udenfor Apples App Store.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne kan loven allerede træde i kraft fra marts, og et brud på reglerne kan komme til koste bøder på flere mia. dollar, skriver avisen.

Apple er tidligere blevet beskyldt for at forvride konkurrencen ved at tvinge softwareudviklere til at benytte sig af App Store og tjenestens betalingssystem, som blandt andet har ført til, at Apple har taget gebyrer på op mod 30 pct. af alle køb i App Store.

Loven blev stemt igennem i Europa Parlamentet med 642 stemmer for og 8 imod. Udover en begrænsning af Apples App Store er andre passager i DMA rettet mod andre tech-giganter, som Amazon og Alphabet.

EU-Parlamentet nikker ja til at stramme greb om techgiganter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter