Når den amerikanske præsidents fly, Air Force One, torsdag lander i Bruxelles, skal det ses som et signal om, at USA står sammen med sine allierede i Nato og EU.

Men bag de store gensynssmil og kram til de europæiske regeringsledere vil besøget også understrege, at det er USA, der efter Trump-årenes kaos nu sætter retningen for den vestlige verdens svar på Ruslands krig i Ukraine.

Biden indleder torsdagen med at deltage i det ekstraordinære Nato-topmøde i Bruxelles. Her ventes Nato-landene at understrege opbakningen til Ukraine og viljen til at fortsætte med at levere våben.

Det er USA, der har stået for størstedelen af leverancerne og træningen af ukrainske soldater sammen med tre andre Nato-lande, der ikke er med i EU - Storbritannien, Canada og Tyrkiet.

På Nato-topmødet bliver det også USA, der får det sidste ord i det afgørende spørgsmål om røde linjer i krigen.

Biden har gjort det klart, at han ikke ønsker soldater eller kampfly fra Nato-landene involveret i konflikten, fordi det ifølge Biden vil risikerer at udløse en ny verdenskrig. Natos rolle som forsvarsalliance er alene at sikre Nato-landenes territorium.

Biden har dog samtidig advaret om, at det vil få "massive konsekvenser", hvis Putin bruger kemiske eller biologiske våben i Ukraine.

Det er dog op til Biden at definere, hvad de konsekvenser konkret er. Det ventes Nato-topmødet ikke at konkludere på.

Efter Nato-topmødet deltager Biden i et G7-møde. Her vil EU-landenes stats- og regeringsledere især holde øje med, om USA's præsident vil melde nye sanktioner ud, inden han torsdag eftermiddag deltager i EU-topmødet.

På forhånd er forventningen, at EU-landene ikke vil melde nye sanktioner ud på topmødet. Men det kan måske ændre sig, hvis Biden igen sætter retningen.

USA var før EU med ønsket om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift. Biden har i modsætning til EU også indført en embargo mod russisk olie.

Når Biden torsdag klokken 16.30 dukker op til EU-topmødet, vil han formentlig tale for, at EU-landene også bør lukke for russisk olie. Olien er lettere at erstatte end gas, og det ses derfor som første skridt, hvis EU vil gå med USA i forsøget på at ramme Ruslands energieksport.

Danmark er med i den gruppe af EU-lande, der ønsker at gå langt med sanktionerne. Polen og de baltiske lande taler for at lukke for russisk energi for at stoppe pengeoverførslerne til Putin. Men lande som Tyskland og Italien er bekymrede for, at det vil ramme beskæftigelsen og økonomien i EU.

Generelt er EU-landene dog mere afhængige af russisk energi og handel end USA. Derfor ventes der også forståelse fra Biden for, at EU ikke vil gå lige så langt som USA.

EU-landene er heller ikke enige om, hvorvidt der skal lukkes af for russisk transport til søs og til lands. Danmark er blandt de lande, der ønsker at se på russiske skibes adgang til havne i EU. Men så længe EU-landene fortsætter med at importere russisk olie og kul, bliver man nødt til at holde transportruter åbne, efter at luftrummet er blevet lukket for russiske fly.

Biden ventes kun at bruge halvanden time sammen med EU-lederne. Dermed bliver det næppe alle EU-landenes ledere, der får ordet i diskussionen, inden Biden tager videre.

Når USA's præsident har forladt EU-lederne, vil de fortsætte EU-topmødet med vægt på situationen i Ukraine, og hvad der kan gøres for at dæmpe de høje energipriser.

Især Spanien ønsker hjælp til at holde energipriserne nede for forbrugere og virksomheder, mens lande som Tyskland, Holland og Danmark advarer mod indgriben i markederne.

USA og allierede vil drøfte potentiel brug af atomvåben

EU indfører handelsforbud mod russiske olieselskaber