Danskere kan komme foran i køen til job i EU

EU ønsker en mere lige fordeling af nationaliteter blandt medarbejderne i EU. Det vil blandt andet hjælpe danskere, der er underrepræsenteret.
EU-systemet ønsker flere danske medarbejdere. | Foto: Thomas Borberg
EU-systemet ønsker flere danske medarbejdere. | Foto: Thomas Borberg
af ritzau

Hvis du går med tanker om en karriere i EU, så vil dine chancer snart blive mærkbart bedre.

EU-Kommissionen har netop præsenteret en ny HR-strategi, og den vil på en række punkter komme danske jobsøgere til gode, siger formand for DJØF Henning Thiesen.

”Den nye HR-strategi indeholder to vigtige ændringer. Man ændrer på optagelsesprøvens indhold, og derudover står der direkte i strategien, at der skal skabes en bedre geografisk balance blandt de ansatte i EU-institutionerne,” siger Henning Thiesen.

Danmark er sammen med Irland og Luxembourg de nationer, der har færrest ansatte i EU-systemet, mens syd- og østeuropæiske lande som Frankrig, Italien, Ungarn og Rumænien er blandt de bedst repræsenterede.

HR-strategien lægger op til, at ansøgere fra underrepræsenterede lande skal forfordeles, hvis ansøgerne har samme kvalifikationer.

Den strategi har EU-Kommissionen anvendt til at få en markant mere ligelig fordeling mellem kønnene. Men nu vil man også bruge den på nationaliteter. Det vil sige, at eksempelvis danske ansøgere vil få forrang, hvis en ansøger fra eksempelvis Italien har samme kvalifikationer.

”Det er vigtigt af flere grunde. Det er vigtigt for Danmark at få indsigt i og indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det er også vigtigt, at danske synspunkter og værdier er repræsenteret i politikudformning i EU. Og så har det betydning for legitimeringen af EU, at Danmark som medlemsland ser sig repræsenteret rundt om i EU’s systemer,” siger Henning Thiesen.

Han vurderer, at der er stor interesse for EU-stillingerne i Danmark. Men udvælgelsesprøverne har været en stopklods for mange danskere.

Lang rekrutteringsproces

I dag er rekrutteringsprocessen, kaldet EU concours, set med danske briller nærmest uendelig lang. Det tager ofte 14 til 18 måneder med forskellige test og interview, før man kommer igennem.

Selvom flere samtalerunder og test efterhånden er blevet normen for mange ansættelser i Danmark, så har den lange proces i EU formentlig holdt nogle ansøgere væk.

Og det er ikke kun i Danmark, at ansøgningsprocessen ifølge Den Europæiske Revisionsret har afholdt ansøgere fra at se mod Bruxelles. Faktisk er 19 af de 27 EU-lande underrepræsenteret blandt de ansatte i dag.

Her er lande som Italien, Bulgarien og Rumænien til gengæld overrepræsenteret.

”Jeg er ikke i tvivl om, at interessen for stillingerne er der. Men jeg tror også, at der gør sig det gældende, at danskere med en akademisk baggrund har flere muligheder, end man eksempelvis har i det sydlige og østlige Europa. Det kunne måske betyde noget i for motivationen,” siger Henning Thiesen.

Et af målene med HR-strategien er at forenkle ansøgningsprocessen og gøre testenene mere tilgængelige med mindre udenadslære. EU’s optagelsesprøve ventes dog fremover fortsat at tage omkring otte måneder.

For unge ansøgere bliver vejen imidlertid gjort lettere gennem et junior trainee-program, hvor man kan arbejde i EU-institutionerne samtidig med, at man gennemfører ansøgningsprocessen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også