EU's sanktionspakke giver udsigt til nye olieprisstigninger

Oliepriserne har udsigt til yderligere stigninger i kølvandet på EU’s beslutning om at forbyde størstedelen af russisk olieimport.
Foto: Asaad Niazi/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Asaad Niazi/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne er steget betydeligt de seneste dage og har udsigt til at stige yderligere i kølvandet på EU’s beslutning om at forbyde størstedelen af russisk olieimport. Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 120,04 dollar mod 117,61 dollar fredag eftermiddag - før weekenden og amerikansk lukkedag mandag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 118,23 dollar mod 113,71 dollar fredag eftermiddag.

Efter flere forhandlinger med Ungarn er EU-lederne kommet til enighed om at stoppe 90 pct. af olieimporten ved slutningen af 2022.

”Det betyder helt sikkert en stigning i oliepriserne og bygger på udbudsspændinger. Olieprisen er nu på vej til at komme op på det niveau, vi så i marts,” siger Tina Teng, der er markedsanalytiker hos CMC Markets, til Reuters.

Mette F. forventer også en syvende sanktionspakke mod Rusland

På produktionssiden melder Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allierede (OPEC+), som Rusland er en del af, at de kun vil hæve udbuddet af olie med 432.000 tønder per dag i juli.

Vendes blikket mod Kina har Shanghai netop udmeldt, at den to måneder lange lockdown er slut, hvilket kan give øget behov for energi og derved yderligere olieprisstigninger.

Belgisk EU-profil: EU-kompromis om olie er skamløst

Nej til russisk olie vil fastholde høje benzinpriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter